Fanø Sparekasses garant nr. 1000 (Nr. 08-03/03-2011) PDF Udskriv Email
Onsdag, 02. marts 2011 11:57
00072_00042.png
Privatrådgiver Lone Christensen overrakte Line Bouvin Kynde blomster
 og et gavekort til parrets første barn. 
 I baggrunden ses Lines mand Martin Kynde og 
sparekassedirektør Freddy Christensen t. h.
Det var nogle stolte ansatte hos Fanø Sparekasse, der fredag den 25. februar bød garant nr. 1000 indenfor.

Line Bouvin Kynde kommer fra Esbjerg, hvor hun bor sammen med sin mand, Martin Kynde, der oprindeligt
er fra Fanø, og de er begge kunder hos Fanø Sparekasse.

Sparekassens direktør Freddy Christensen holdt en lille tale, hvor han ønskede Line tillykke og fortalte, 
hvor dejligt det er at »fanø-børn« får deres partnere til at vælge Fanø Sparekasse. – Vi har ca. 3.600 kunder, 
der bakker op om Sparekassen, og gennem garant-ordningen knytter kunderne sig tættere til os, 
sagde Freddy Christensen. Det er jo flot at garantkunderne stiller en risikokapital for Sparekassen, 
men vi kan da også med god sindsro sige, at vi endnu engang har opnået et pænt resultat på regnskabsåret 2010, 
der bliver offentliggjort om 3 uger, og det er store ord fra min mund, sluttede sparekassedirektøren.
 
Tekst og foto: GV
Senest opdateret: Onsdag, 02. marts 2011 12:47
 
Goto Top