Fastelavn i Odden (Nr. 09/03-11) PDF Udskriv Email
Onsdag, 09. marts 2011 11:03
 
00076_00044.png

Som et frisk pust fra nogle »kreative unger« var kønsrollerne byttet om til fastelavnsfesten, i Odden.

Det er anderledes end det plejer. Der er mange flere og anderledes lyde. Det lugter også anderledes, af en eller anden form for hjemmebag. Alle børn er udklædte. Alt lige fra prinsesser, engle, farlige krigere med superkræfter til dyr i alle afskygninger. Det er nemlig fastelavn i daginstitutionen Odden. Selvfølgelig er det fastelavnsboller det dufter af og selvfølgelig er stemningen anderledes. Der er stor spænding blandt alle børn og voksne om, hvad der nu skal ske! Jo, der skal slåes katten af tønden og kåres en Katte konge og katte dronning. Men inden alt dette, skal der selvfølgelig synges fastelavnssange. »Fastelavn er mit navn, boller vil jeg have«! Og ja, så fik alle boller efter en veloverstået og sjov kattetønde-slagning. De smagte dejligt. For i Odden er der nemlig en der er rigtig god til at bage! Sikke en dejlig dag med masser af sol til alle!

Tekst og foto: Michael Kronow


 
Goto Top