Café Axel PDF Udskriv Email
Onsdag, 30. marts 2011 09:23
 
Café Axel, nu med ny forpagter og nyt koncept.
Jesper Møller har haft sin gang på Café Axel gennem de seneste 5 somre som musiker med bl.a. Sascha Dupont og Kiss me I’m Danish. Nu har han overtaget forpagtningen af Café Axel i Rindby og d.15. april slår han dørene op til et nyt Café Axel. Drømmen er, at Café Axel kan blive et sted for hele familien. »Vi gemmer bl.a. på et 500m2 stort indendørs legeland, hvor der er mulighed for at børn indtil 12 år kan tumle og lege, imens mor og far hygger i cafeen. Caféen byder på et lille simpelt menukort med lækre retter, ligesom der sælges forskellige former for kaffe, te, kakao samt kager.«
Jesper satser stort på musikken og det bliver ikke kun i sommer-halvåret, man kan få glæde af det. Der vil nemlig også resten af året være mulighed for at opleve nogle af landets dygtigste musikere og andre kunstnere.
Allerede d. 13.+14. maj starter musikken op på Café Axel – Allan Olsen gæster den lille hyggelige og intime scene hele to aftener. Herefter følger et sommerprogram med masser af musik og anden underholdning på programmet. På Caféens nye hjemmeside www.cafeaxel.dk er der mulighed for at følge med i, hvilke arrangementer, der er planlagt på Café Axel.
 
Goto Top