| Danmarks ældste sømærke |
|
|
|
| Onsdag, 06. april 2011 10:46 |
![]() – udstilles i Fanø Sparekasse. Nu genopstår det gamle sømærke »æ kåver« uden for Sønderho. Det mere end 14 meter høje sømærke, som sammen med en tvilling, stod syd og sydvest for Sønderho, væltede i en storm i 1935. I gamle dage var de uundværlige pejlemærker for de søfarende, når de skulle finde vej ind gennem farvandet mellem Fanø og Mandø, hvad enten de skulle til Ribe eller Sønderho. Med dispensation fra fredningsmyndigheder, byggetilladelse fra Fanø Kommune og helt uundværlig støtte fra en række fonde og lokale virksomheder, er det lykkedes Sønderho Havn Støtteforening at få alt på plads. I forbindelse med forberedelserne har snedkermester Gustav Petersen i Sønderho udført en tro model i skala 1:10. Den kan i april måned ses på en udstilling i Fanø Sparekasse i Nordby. Senere udstilles den i Sønderho. Planen er at byggeriet påbegyndes i maj, og at opstillingen på Kåverbjerget kan finde sted i august 2011. Det er i øvrigt de tre snedker- og tømrermestre Niels Brink-Jensen, Gustav Petersen og Arne Wohlert i Sønderho, der skal udføre al tømrerarbejdet. Sømærket er som nævnt nu fuldfinansieret, takket være en række fonde og private virksomheder: Fanø Sparekasse, Fiskeri LAG Vestjylland, Fonden af 29. december 1967, Hempel Fonden, Lauritzen Fonden, BMS A/S i Esbjerg, Frank Segall i Esbjerg, Frits Brinch & Sønner ApS i Sønderho, Johansson & Kalstrup i Esbjerg, Torben Mahlers Tegnestue, Original Linoliemaling i Haderslev Læs mere om sømærket og projekt Sønderho Havn på www.sonderhohavn.dk |














