Fanø udnævnt til Spil Dansk Kommune i 2011 PDF Udskriv Email
Onsdag, 22. juni 2011 15:06
 
Fanø Kommune har ansøgt, og fået tilsagn om at blive en af landets Spil Dansk Kommuner, når der den 27. oktober afvikles Spil Dansk Dag i hele landet. Det betyder at Fanø Kommune via KODA har indgået et partnerskab med den danske musikbranche om at medvirke til at gøre dagen festlig med både små og store arrangementer rundt i kommunen.

Med titlen som Spil Dansk Kommune følger en Spil Dansk Kommunepakke fra musikbranchens fællesorganisation KODA, med gaver, tilbud og mulighed for at vinde værdifulde koncerter, musikworkshops og klassesæt af Cd'er og sangbøger.
Spil Dansk Dagen er musikkens pendant til en landsdækkende kulturdag/nat. En dag hvor optrædende og arrangører gør sig ekstra umage, og hvor publikum kan forvente helt særlige oplevelser. En dag hvor en lang række musikbrancheorganisationer støtter deres medlemmer og på den måde giver masser af musikoplevelser til danskerne.
 
Goto Top