Fanøløbet 2011 PDF Udskriv Email
Onsdag, 03. august 2011 08:38
 
00140_00071.png

Fanøløbet er for alle; børn som voksne. 
Her går starten på løbet i 2010, hvor mere end 500 løbere deltog.

I samarbejde med Fanø Gymnastik og Idræt og Beredskabstjenesten på Fanø arranger Fanø Sparekasse igen motionsløbet Fanøløbet. I år afholdes løbet lørdag den 3. september klokken 13.00 ved Fanø Hallen.
Venstre politiker og medlem af folketinget Ulla Tørnæs holder dette års åbningstale. Ulla Tørnæs har flere gange deltaget i løbet, og hun deltager også i år. Der vil på pladsen være forskellige aktiviteter, bla. vil Esbjerg Veteranorkester spille.
Løbet er inddelt i 4 ruter 2,5 - 5 - 10 km samt 1⁄2-maraton. Stavgængerne har mulighed for at deltage på 5 km stavgang. Ruterne går igennem Fanøs dejlige natur. På de længste ruter vil deltagerne komme ud og løbe på stranden. Der er gode omklædnings- og badefaciliteter ved Fanø Hallen.
Afstanden fra færgen til Fanø Hallen er kort, og med mange færgeafgange, forventer man mange løbere fra Esbjerg og omegn, og ikke mindst fra Fanø og dens mange turister; sidste år deltog over 500 løbere.
Der er flotte præmier til vinderne på de forskellige ruter. Gratis forfriskninger til løberne er opstillet på ruterne og i målområdet efter løbet. Fanø Gymnastik og Idræt stiller et telt op hvor der vil være mulighed for køb af yderligere forfriskning/forplejning.

Man kan allerede nu tilmelde sig løbet, bl.a. via www.fanoespk.dk eller www.events4u.dk

– Så sæt X i kalenderen, den 3. september, og deltag i Danmarks smukkeste motionsløb.

 
Goto Top