– Det her er jo for vildt, at det er sket for mig! Jeg føler mig som den lykkeligste i verden pt, bortset fra jeg er lidt rundt på gulvet fordi det hele går så stærkt.
Der er jo ikke mange dage til jeg står i NYC og skal forsvare DK. Meget vildt, udtaler Tanja.
Det jeg præcist har vundet er: DM i Trend Vision 2011 – young talent. Det jeg skulle var, at give min fortolkning af 1 af de 4 trends, som Wella har valgt; jeg valgte at fortolke Polaris. Den talte til mig fra første gang jeg så, Wellas præsentation af de 4 trends. Jeg synes den var stærk i sit udtryk. Det ville jeg også prøve at give mit bud på. Kurset hvor Wella viste deres 4 katagorier lå tilbage i foråret, siden da har jeg været tankemæssigt involveret. Først tog jeg beslutningen om at det skulle være Polaris. Så skulle jeg finde en model og straks løb mine tanker hen på Sabina Mocevic, for hun er så gude-smuk og lever op til Wellas krav om højde, mål osv. Wella går meget op i at modellerne er nogen som kunne arbejde som professionelle. Det vil sige at det er helhedsudtrykket, som afgør, hvem vinderen er. Det er jo vigtigt at det ser godt på catwalken til VM.
Sabina sagde ja med det samme. Så gik tankerne på håret, som allerede var spiret frem. Ca. 1 uge efter kurset havde jeg lavet min model på et dukkehoved. Så var det på plads. Tøjet har skiftet lidt stil undervejs, men jeg synes selv at det er nået frem til det perfekte udtryk for trenden. Jeg har selv syet tøjet; jeg gik på design skole en del år tilbage, så jeg syntes, det var oplagt at designe det selv. Jeg fik at vide i mandags, at jeg havde vundet. Et lille skrig kom der ud af mig, da min sælger Pernille fortalte mig det. Hun sagde: »Tanja vil du virkelig gerne til New York?« Jaa!! »Jamen så er det jo godt at du skal det!!« Det var meget vildt! Helle Korsgaard, som var min make-up og nail artist i konkurrencen, blev også ellevild. Helle er til dagligt ansat hos mig. Hun skal også hjælpe mig under VM med make-up og negle. Sabina Mocevic var i Irland så jeg kunne ikke rigtig få fat på hende, men til sidst lykkes det og hun blev så lykkelig at hun skreg i 5 min. Det var så sjovt. Vi glæder os alle 3 til at rejse til NYC d. 27/10 hvor vi skal dyste mod 79 andre lande, slutter en glad Tanja.
GV.