Fanø Brugsforening har købt Fanø Blomster PDF Udskriv Email
Onsdag, 26. oktober 2011 10:46
 
Tirsdag d. 11. oktober blev der afholdt et særdeles velbesøgt medlemsmøde på Fanø Krogård. Omkring 130 medlemmer deltog i mødet. Formålet med mødet var fra bestyrelsen side at lodde stemningen om vores plan at købe »Fanø Blomster«, og lade denne butik fortsætte som højt specialiseret blomsterbutik. Baggrunden var, at adskillige af Fanø Brugsforenings medlemmer havde givet udtryk for, at vi ikke kunne undvære en sådan specialforretning på øen. Efter en gennemgang af fordele og ulemper ved at erhverve blomsterbutikken viste den efterfølgende debat og vejledende afstemning et markant ønske om, at bestyrelsen kunne gå videre med købet – kun et par medlemmer var imod.
Efterfølgende rettede vi henvendelse til ejendomsmægleren, der imidlertid var i forhandling med en anden køber. På forespørgsel fik vi oplyst, at denne ikke var en evt. kommende blomsterhandler.
Mandag den 17. oktober blev købsaftalen indgået. Vi har nu lavet aftaler med håndværkere, og vi har bl.a. ansat Grethe B. Petersen, Britta Eriksen og Gurli Madsen som faste medarbejdere i butikken. Vi arbejder på højtryk for at få en renoveret butik klar til 1. søndag i advent.
På medlemsmødet blev der endvidere givet udtryk for stor opbakning til forhandling med ejeren af Fanø Mejeri om evt. overtagelse af mejerigrunden med henblik på bygning af ny Super Brugs på denne grund. Forhandlingerne indledes sidst på måneden.

På bestyrelsens vegne Hans Mathiasen, formand
 
Goto Top