Det næste vindeventyr for Danmark kan komme inden for den globale vandsektor. Her er danske virksomheder helt i front teknologisk, og effektivisering, innovation og nytænkning er en nødvendighed, hvis jordens befolkning fortsat skal kunne have rent drikkevand eller høste afgrøder nok til at brødføde sig selv. En af disse virksomheder er ecoBETA A/S, der er ved at få enorm succes i både Danmark og udlandet. I England har ecoBETA således modtaget vandspareprisen i både 2011 og i 2007.
Stifteren Lisbeth Sylvester vendte efter et liv som indretningsarkitekt i Mellemøsten hjem til Danmark med en mission. At gøre en forskel inden for vandforbrug, et emne hun var blevet stærkt interesseret i under indretningen af øko-hoteller i Sydamerika. »Folk skal have lov til at bruge alt det vand, de har behov for, men man skal ikke have lov til at ødsle. Da jeg kom tilbage fra regnskoven og begyndte at skille toiletter ad, idet jeg var meget irriteret over toiletter med 2 knapper, sikke et gætteri, og tænkte det ideelle er 2 skyl med 1 knap«, fortæller Lisbeth Sylvester.
Efter et møde med ingeniør Nils Karstensen, kom der gang i udviklingen af spare-modeller til alle typer toiletter, der gør, at tryk og slip som normal, giver det lille skyl, mens knappen skal holdes nede i 4 sekunder, for at få det store skyl.
Ifølge stifteren gør det en kæmpe forskel. Ikke bare er almindelige to knaps systemer ofte meget ustabile, folk bruger samtidig næsten altid det store skyl, når de er på offentlige steder. Derfor er det mentalt utroligt vigtigt, at det kræver en ekstra indsats, at bruge det store skyl. Undersøgelser har vist at der på arbejdspladser, skoler, daginstitutioner m.v. bruges cirka 90% små skyl om dagen, og ingen ødsel med vand forekommer. Alle både børn og voksne kan lære remsen:
Tryk og slip = lille skyl. Tryk og hold = stort skyl
Eksempler på besparelser ved udskiftning af skylleventiler med 2 knapper til ecoBETA 2-skyl med 1 knap:
· Frederiksberg Børnehave: besparelser på 66% og 44%
i forhold til samme periode sidste år
· Frederiksberg Rådhus: besparelser på 45-50%
· Musikhuset Esbjerg: besparelser på 48%
Udover vandsparesystemer til toiletter tilbyder ecoBETA ligeledes systemer til reducering af vandforbruget i forbindelse med brug af håndvaske, bruser og køkkenvandhaner.
ecoBETA har i samarbejde med en gammel Fanøbo – Jens Christian Jensen valgt at sætte fokus på Fanø. Jens etablerede i 2001, efter en snart 25 års karriere i B&S, LK og Vølund, sit eget rådgivnings firma indenfor områderne energi- og miljø. Kunderne blev primært danske og udenlandske virksomheder, Danmarks Eksportråd, Århus Amt m.v.
Tætte kontakter til Århus Amts venskabs by Shanghai, udviklede gode relationer til verdens måske mest omtalte miljø-ø, Samsø, og til verdens miljømand nr. 1, Søren Hermansen – leder af Samsø Energiakademi, samt ønsker om at opstarte lignende processer andre steder på øer og i kommuner i Danmark. Opstarten af ecoBETA’s aktiviteter på Fanø er sket gennem møder med borgmesteren, Fanø Sparekasse, Fanø Ugeblad, Nordby Skole, campingpladser, sommerhusudlejningsbureauer m.v. Alle skal have en meget stor tak for den store velvilje ecoBETA har mødt, samt for den store forståelse der have været for at lave en grøn ø – »Grøn Fanø«.
Velviljen har blandt andet betydet at der allerede i løbet af oktober måned er foretaget følgende aktive handlinger:
· Installation af vandsparesystemer på Fanø Rådhus
· Installation af vandsparesystemer på offentligt toilet Fanø Bad, Rindby Strand og Sønderho Rutebilstation
· Installation af vandsparesystemer på offentligt
toilet Fanø Sejlklub
· Installation af vandsparesystemer i 2 private hjem og Fanø Sparekasse – løbende information om opnåede besparelser vil ske gennem Fanø Ugeblad
Fanø Kommune/ecoBETA m.v. håber selvfølgelig at rigtig mange Fanø familier vil støtte op om projektet med at gøre Fanø til en »Grøn ø« og derigennem sikre både besparelser i familiebudgettet, samt mindre negative påvirkning af miljøet gennem mindre vandforbrug og gennem mindre CO2 udledning som følge af mindre forbrug af elektricitet, olie og kemikalier til rensning af spildevand.
For en standard familie snakker vi om en investering på mindre end kr. 2.000 og en tilbagebetalingstid på 4-9 måneder, afhængig af antal brugere.
Hvis der er spørgsmål m.v. så kontakt venligst
Jens Chr. Jensen, Project Manager
Tlf.: 86 27 47 24 – 40 32 68 77, mail:
Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.