Fanø Kommune udlejer »Realen« til »Realen« PDF Udskriv Email
Onsdag, 14. december 2011 13:12
 
Nu kommer der nyt liv i Fanøs gamle realskole. Art manager Jeanett Exner og musiker Jesper Møller, begge Fanø, har lejet underetagen i den gamle realskole til deres nye virksomhed »REALEN«.
»Jeg er glad for det initiativ som Jeanett og Jesper har taget«, udtaler borgmester Erik Nørreby og fortsætter: »At få skabt nye kreative udtryk i en bygning, der har rummet store litterære værker, da det var bibliotek, er herligt«.
»Kreativitet, originalitet og individualitet – det er det vi vil vise i »Realen«, siger Jeanett Exner. Jesper Møller fortsætter: »Cafe, scene og management under et tag sammen med kreativiteten, originaliteten og de individuelle stjerner vil sætte fokus på Fanø på verdenskortet, sammen med alle de andre kulturelle ting, der sker på øen«.
»Nu er undertagen udlejet og der er også andre, der har vist interesse. Inden længe kommer der gang i resten af huset«, siger Erik Nørreby, »I forbindelse med bibliotekets flytning, har mange, både borgere og politikere udtrykt ønske om nye kulturelle aktiviteter i bygningen og mere aktivitet i Nordby. Det sker nu samtidig med, at ideen om et iværksætterhus kan realiseres«, slutter borgmesteren.

00208_00105.
Den gamle realskole er bygget i 1891. I efter-året er bibliotek og lokalhistorisk arkiv flyttet til Nordby 
Skole. Bygningen søges derfor moderniseret og udlejet, gerne som iværksætterhus eller til kulturelle formål. Underetagen som udlejes til »Realen« udgør 235 m2.
 
Goto Top