Dette inspirerede Benedicte Riis til – om man så må sige – at dykke længere ned i historien og finde frem til, hvordan skibsforliset egentlig var gået for sig i år 1900, og hvordan den danske kaptajn og besætningen havde reddet sig i land. På det tidspunkt levede Gauguin på Tahiti, og en gammel skolelærer havde beskrevet forliset i en fransk bog om lokalbefolkningens traditioner. Så kilderne eksisterede. Men hvad skete der egentlig? Blev besætningen boende på øen, fik de koner og børn, eller kom de hjem til Fanø og fik bakskuld, og var med til træskibenes udskiftning med motorstålskibe, og afslutningen på Fanøs skibsredderes velmagtsdage? 

Benedicte Riis tog, da hun vendte hjem fra sit Stillehavstogt, til Fanø sammen med sin mand, historikeren Erling Ahnfeldt og kunstnerveninden Lene Larsen, hvis mor er husejer på Fanø, og sammen sang de folkevisen om skibsforliset for både Freddy Christensen i Fanø Sparekasse, Aage Krogh Jensen ved Fanø Skibsfart og Dragtmuseum samt for Linda Vesterbæk fra Fanø Sognearkiv. Og  alle er nu enige om, at der skal gøres mere ved den historie. 

Planen er at lave en bog om skibsforliset med en CD, hvor folkevisen samt sange fra både Fanø og Raiatea anno 1900 bliver sammensat, og med dette materiale en aktiv udstilling, hvor børn og voksne, turister og lokale kan opleve Stillehavet år 1900, skibsforliset og hvad der skete under vandet i de mange år, men også Fanø år 1900 hvor nogle af de skibbrudne kom forslåede hjem, og derefter både skipper H. Christiansen og skibsredder  Winthers huse, som stadig står velbevarede i Nordbys gader. Men til alt dette må der trommes interesserede og iderige mennesker og institutioner sammen, eller bare folk, som er nysgerrige og gerne vil være med til at bevare et stykke Fanø historie. Så derfor opfordres interesserede til at møde op til release-party for nøgleartiklen, og høre Benedicte Riis fortælle og vise billeder fra sin sejltur og fundet af Nordby, samt drikke Fanøs og Raiateas skål anno 1900 for lokale og turisters fremtidige oplevelser på Fanø.