Fanømusikkens Dag

Rigtig mange fine arrangementer/festivaler, ofte med musik, hedder noget med Fanø, selvfølgelig fordi de foregår her, eksmplvis: Fanø Rocker, Fanø Guitar Festival, Fanø Vadehavsfestival, Godtfolk, Strikkefestivalen, Fanø Free Folk Festival, Vadehavsfestivallen, Fodboldcup mfl. For at få vore egne lokale musiktradition lidt mere med, er vi nogle stykker der prøver at lave et årlig tilbagevendende arrangement som vi kalder »Fanømusikkens dag«.
I år har vi begrænset det til kun at være en dag lørdag d. 7. oktober. Stedet for afholdelsen er Rindby Forsamlingshus, og begrundelsen er at næsten alle de øvrige arrangementer foregår som hovedregel enten i Sønderho eller i Nordby, og vi vil gerne være med til at støtte op omkring stedet. Arrangementet er baseret på Frivillig indsats både fra hjælpere, spillemænd og musikere.
Planen er at starte op kl. 14:00. Og da vi synes at begrebet koncert bliver for højtidlig, har vi valgt at kalde det »Kaffebord«, som foregår med at de forskellige grupper hver kommer med ca. 1⁄2 times indslag. Derefter vil vi igen i år, prøve at lave noget fælles samspil. 
Spisning omkring kl. 18.00-19.00. Kl. 19.30-20 vil vi så starte op med bal med en blanding af de forskellige spillemænd. I år foregår der ikke nogen optagelser, så der ikke 
mikrofonstativer og og anlæg i vejen. Det skal bare være en hyggelig eftermiddag og aften.
Vil lige nævne at musik, kaffe, mad og efterfølgende bal er med i billetprisen. Vi håber rigtig mange vil bakke op om arrangementet.