Indvielse af Sognehuset

Palmesøndag den 9. april 2017, kl. 11.00 foretages den officielle indvielse af Fanøs nye Sognehus. Vi indleder med en festlig gudstjeneste i Nordby kirke, hvorefter der bydes indenfor i de nye lokaler. Der vil blive holdt taler, og medlemmer af menighedsrådet m.fl. sørger for, at vi også får lidt at spise og drikke. Og så bliver der mulighed for at gå rundt i bygningen, og tage de nye lokaler i øjesyn.
Der kan blive trængsel i lokalerne, sognehuset er ikke bygget til at rumme hele Fanøs befolkning på én gang, men med lidt smidighed og god vilje, kan vi alle sammen få en god oplevelse. 

Vi glæder os til at se jer.

Menighedsrådet ved kirkerne på Fanø