Ministerbesøg på Fanø

Torsdag den 12. oktober fik Fanø besøg af minister for offentlig innovation, Sophie Løhde. Anledningen for besøget var at hente inspiration til arbejdet med regeringens nye sammenhængsreform.
 I det noget alsidige efterårsvejr, besøgte ministeren Sundhedshuset, Fanø Plejecenter og til sidst den nyetablerede Nyttehave bag tennisbanerne ved Skolehallen. 
Undervejs blev Sophie Løhde budt velkommen af borgmester, Erik Nørreby og formand for Social- og Sundhedsudvalget Johan Brink Jensen, der fortalte om det tværsektorielle  samarbedje i Sundhedshuset samt organiseringen af Velfærdsområdet.

Dagen blev på festlig vis afsluttet med en cykeltur på duocykel. Sophie Løhde cyklede i den friske efterårsblæst, mellem bygerne, med en cykelpilot fra Fanø Plejecenter til Nyttehaven, der selvsamme dag havde sin officielle indvielse. Her blev hun budt velkommen af formand for Ældre Sagen på Fanø, Kirsten Poulsen, der stolt viste det fine projekt frem.
Tekst og foto: GV