Nye rammer for bryllupper på Fanø

Den fine veranda, der vender mod Langelinie, med havudsigt danner de smukkeste rammer for en romantisk vielse.

Lørdag den 1. juli blev der, som noget helt nyt, på Fanø, foretaget vielser på Fanø Skibsfarts- & Dragtsamling i Nordby.

Det gamle – og meget smukke lokalhistoriske museum, danner de næste 3 uger rammerne for en hel del af de borgerlige vielser på Fanø. Byrådslokalet på Fanø rådhus skal renoveres, og derfor har et samarbejde mellem Janni Hansen fra Fanø Kommune og næstformand for Fanø Skibsfarts- 
& Dragtsamling, Henning Kjærgaard, besluttet at museet i Hovedgaden 28 midlertidigt skal benyttes i kærlighedens navn. Denne lørdag formiddag var da også helt perfekt til et romantisk bryllup på museets veranda på Langelinie – mod havet – med udsyn til havblik på Vadehavet og et par skønne sæler på Søjorden.
Tekst & foto:GV