Samarbejde mellem Fanø Skole og Fanø Kunstmuseum

Eleverne fra 7.-9. klasse  arbejder i øjeblikket med at lave vinterudstillingen på Fanø Kunstmuseum, hvor eleverne udvælger kunstværker fra samlingen og udstiller egne værker med inspiration fra museets samling. Projektet, som er støttet af Sydbank, skal være med til at understøtte de unge menneskers interesse for kunst og for kulturarven her på Fanø.
Til arbejdet med udstillingen får eleverne hjælp af lærer Mette Nissen, naturvejleder Marco Brodde og kunstner Christina Malbek
Både elevernes billeder (parafraser og inspirationer) og de udvalgte billeder fra samlingen præsenteres på Fanø Kunstmuseum her i vintermånederne. Det er desuden meningen, at elevernes billeder senere skal op at hænge på Fanø Skole, og i et slide show ved indgangen til Fanø Skole vises billeder fra udstillingen. 
Der bliver fernisering den 24. november, kl. 14 på Fanø Kunstmuseum.