2care4 støtter lokalt

2Care4 (tv.) tog imod den store juleordre, fra Tilde og Claus fra Rudbecks.

– 250 julegaver købt hos Rudbecks på Fanø
Hos 2care4 havde vi et ønske om at gøre julen ekstra sød i år – for vores leverandører, kunder og samarbejdspartnere, og samtidig støtte den lokale økonomi i Syddanmark. 

Derfor valgte vi at bestille cirka 250 julegaver fra Rudbecks, et lille lokalt familieejet firma på Fanø. Fanø ligger blot en 15 minutters færgetur væk fra Esbjerg, hvor 2care4s hovedkontor befinder sig. 
Ligesom så mange andre virksomheder de sidste par år, har Rudbecks været hårdt ramt af Covid-19 pandemien, hvor de så en stærk nedgang i turismen, hvilken er af vital betydning for den lokale økonomi på Fanø.  
2care4 vil gerne vise vores støtte til vores forretningskontakter gennem året og samtidig give noget tilbage til lokalsamfundet. Vi ønskede at støtte et lokalt firma som havde haft trange kår under pandemien, og samtidig forsyne vores mange leverandører, kunder og samarbejdspartnere med friske og lokalt-producerede råvarer. 
Næsten alle ingredienserne er håndplukkede lokalt på Fanø: havtorn, æbler, hyben og gulerødder i marmeladen, hyben i søsaltet, og havtorn i honningen som er produceret af biavlere på øen. 
Desuden er de fleste produkter håndlavet af familien Rudbeck eller af andre små, lokale virksomheder på Fanø, såsom Fanø Skibsrom. 
For at kunne følge med den store efterspørgsel kaldte Tilde og Claus deres familiemedlemmer ind for at hjælpe med alt fra produktion af julesnaps (brygget af Tildes far) til at pakke varerne omhyggeligt ned i æskerne, samt tilføje et julekort med en personlig hilsen til hver eneste æske, inklusiv den unikke label til de næsten 250 forskellige modtagere. 
Efter mange timers hårdt arbejde er gaverne nu på vej ud til vores værdsatte samarbejdspartnere, både nær og fjern. Dette er vores tak for jeres støtte og gode samarbejde igennem det sidste års tid, på trods af de vanskelige omstændigheder vi alle har skullet gå igennem.
 
Vi ønsker alle vores kontakter en rigtig glædelig jul og et godt nytår!