Niels Frederiksen og Bente Marckmann med maleriet af Coranna.

Fanøs historie er fyldt med skibsforlis. Et af dem kunne være blevet til en katastrofe, hvis ikke tilfældet havde tilsmilet skibets besætning. 
Da jernbarken Coranna, et 18 år gammelt jernskib fra Nordby, havde forladt Bordeaux for at sejle til Cardiff i november 1894, gik der kun ti dage, da det i Biscayabugten kom ud i et rasende stormvejr. Det var en regulær orkan, og skibet blev efterhånden trængt længere og længere ind mod Bretagnes kyst uden at kunne krydse fri ud mod Atlanten. 
Skibet blev på den måde låst inde i et hjørne uden at kunne manøvrere. Kaptajnen smed dækslasten for at redde skib og mandskab, men fik i stedet nedstyrtende rigning på dækket til fare for besætningen.
Kunne man mon finde læ bag bag øerne i Bretagnebugten? Man prøvede faktisk ihærdigt, men blev trængt ind mod øen Groix. Og de skarpe klipper. Det var den visse død, hvis ikke øens beboere lige havde set skibet og snarrådigt skød et tov ud til de nødstedte, så mandskabet kunne kravle i land under tovet. Yderst risikabelt! Men det lykkedes! Besætningen reddede sig i land. To timer efter blev Coranna skåret i to stykker af de skarpe klipper og det vilde hav.
En portrætmaler på øen Groix, Jean Corenne, så forliset med egne øjne og valgte straks at forevige hændelsen. Billedet dukkede op i Danmark og Niels Frederiksen, som har har skrevet adskillige bøger om søfarten på Fanø, sørgede for at det blev erhvervet af Fanø Skibsfarts- og dragtsamling tirsdag den 19. juni 2018.