Danmark regeres p.t. fra Sønderho

Digterhjemmets nuværende beboer, den danske forfatter Jonas Rolsted, med billedet af Bomholt og Kampmann i baggrunden. Bomholt var bl.a. landets første kulturminister, så mon ikke han fra sin nye plads på væggen kan inspirere de mange beboere, der gennem årene får tildelt et ophold i hans fine gamle Sønderhohus.

 

Fanø har gennem årene haft besøg af mange prominente danske ministre. Men ingen har vist gjort mere indtryk end de to socialdemokrater Kampmann og Bomholt, og alle kender billedet af de to i vand til brystet ved stranden. Troede jeg. Men jeg har fundet ud af, at man nok enten skal være politisk interesseret og pænt oppe i årene for at kunne kalde billedet frem på nethinden.

 

Det går jo ikke – og slet ikke når Bomholts gamle hus i Sønderho stadig spiller en aktiv rolle i byen under navnet Digterhjemmet som legatbolig for en nordisk forfatter.
Derfor satte jeg mig for at finde det gamle pressefoto frem fra glemslen, og med velvillig støtte fra Esbjerg Kommunes Biblioteker og rettighedshaverne Ritzau Foto er det nu lykkedes at få ophængt en flot kopi i entréen i det gamle hus på Landevejen.
Bag på billedet er skrevet en lille fortælling, så de mange forfattere der i en periode bor i huset, kan få historien med om de to for længst afdøde personligheder, der i mange år satte deres præg på Sønderho om sommeren.
Måske også et par af Fanø Ugeblads læsere kunne trænge til at få genopfriske historien, så her er den:
Undervisningsminister, socialminister, landets første kulturminister og senere formand for Folketinget Julius Bomholt (1896-1999) bader sammen med finansminister og statsminister Viggo Kampmann (1910-76).
Dette ikoniske billede er taget af Politikens nu afdøde pressefotograf Tage Christensen i forbindelse med en større artikel i avisen den 17. juli 1955 under overskriften »Danmark regeres p.t. fra Sønderho.«
Begge de to ministre havde på det tidspunkt sommerbolig i Sønderho, og bag overskriften gemmer sig den konstatering, at Kampmann foruden at være finansminister også var fungerende statsminister under stats- og udenrigsminister H. C. Hansens fravær. Når hertil lægges, at Bomholt på samme tid var undervisningsminister, så var en ikke uvæsentlig del af regeringens ministre samlet på Fanø.
Det fortælles, at de to ministre ofte mødtes for at tage til stranden og gå i vandet. Når Kampmann ønskede at konferere med sin ministerkollega kaldte han på én af sine tre døtre og sagde: »Stik lige over til Bommefar og spørg om han vil med en tur i vandet!«
»Over til« betød til Digterhjemmet eller Bomholt Hus, som han efter sin død testamenterede som legatbolig til en nordisk forfatter. 
Artiklens forfatter »Prik« konstaterer i øvrigt, at Bomholt er den mest pompøse af de to. Dog kun til de får taget den første dukkert.  »Et enkelt dyp i Vesterhavet formår nemlig totalt at udslette undervisningsministerens imponerende sommerblæste hvide hårpragt«, skriver han.
Varetagelsen af landets ve og vel synes i sommeren 1955 at foregå ganske afslappet og i skjorteærmer. Landposten Chr. Sørensen er først fremme med den ministerielle korrespondance ved middagstid, og telefonkontakten sker via centraldamen frk. Andersen og den offentlige telefoncentral i Sønderho. Herfra ekspederes der samtaler til »både Paris og Klaksvig« for de to ministre, der ikke selv har installeret telefon.
Midt under badeturen bliver der således råbt inde fra land, at »der er telefon til ministeren«. Op af vandet, og så er der ifølge Politiken kapløb på stranden mellem »kulturen og finansen« om hvem af dem, der nu er bud efter!
Som et kuriosum afslørede pressefotograf Tage Christensen mange år senere i fagbladet Journalisten, at han fik de to ministre til at ligge på knæ, da han tog sine billeder. Vandstanden ved stranden ved Sønderho var nemlig så lav, at der måtte det lille trick til for at få den fornødne »dramatik« med ministrene i vand til brystet »i kassen.«

Kurt Bjørndal