Den tradionelle julefrokost »hver for sig« …

Julefrokostsamarbejde med 4 hoteller

De 4 hoteller Fanø Krogaard, Hotel Britannia,  Hjerting Badehotel og Hotel Arnbjerg, som alle ejes af PL Hotels, men som drives individuelt af forpagtere, er gået sammen for at gøre det nemt og muligt at gennemføre den tradionelle julefrokost, nu blot hver for sig i mindre grupper.  
Virksomheder kan købe værdibeviser på en julefrokost, som kan benyttes helt valgfrit på de 4 steder. 
Forsamlingsforbud og meget andet i forbindelse med corona har givet ide’en til at firmaer kan invitere deres medarbejdere på julefrokost, alene, med partner, kollegaer eller på anden måde hvor man ikke samles mere end 10. 
Vi tænker at 1 eller 2 værdibeviser gives til medarbejderen, som så kan gå sammen med kollegaer eller partner og hygge sig med den julefrokost, som virksomheden ikke kan holde i år, siger Mette Hyttel fra Fanø Krogaard, som er en af initiativtagerne.  
For de 4 hoteller er det vigtigt at det skal være nemt og overskueligt for virksomhederne, så man bestiller blot et antal værdibeviser ved at kontakte et af hotellerne, og i løbet af få dage får man leveret det bestilte antal, og 1 samlet faktura. Det er nemt og giver gæsterne 4 muligheder, et samarbejde som John Nowak ser som en stor fordel.  
Værdibeviserne gælder fra den 16/11 og til jul med julefrokost og drikkevarer til en samlet pris på 695,-  men for at beviserne ikke skal gå til spilde, gælder de indtil den 31/3, med den ændring at julemenuen er skiftet til en 3 retters menu efter jul. Borde skal bookes de enkelte steder, og beviset kan benyttes både til frokost og om aftenen.