I Fanø Vand arbejdes der med en øjeblikkelig installering af et midlertidig kulfilterfiltreringsanlæg, som fjerner ca. 40 pct. af drikkevandets PFAS-indhold og forventes i drift inden for én måned. Sideløbende etableres det mere langsigtede ionbytteranlæg, som fjerner tilstrækkeligt til at overholde vandkvalitetskravene. Det forventes i drift i slutningen af året.

Fanø Vand har sat gang i et midlertidigt kulfilterprojekt, som hurtigst muligt skal rense kommunens drikkevand for PFAS. Kulfilterfiltreringsanlæg forventes at stå klar inden for én måned og vil kun være i drift, indtil det permanente ionbytteranlæg er etableret og i drift senere på året.
Kulfilterløsningen fjerner kun ca. 40 pct. af drikkevandets PFAS-indhold, hvilket ikke er helt nok til at opfylde vandkvalitetskravene. Derfor er kulfilteret også kun en midlertidig løsning, der skal være i drift, indtil ionbytteranlægget fungerer.
Det midlertidige kulfilteranlæg etableres af hensyn til forbrugersikkerheden og er som sådan en ekstraomkostning. Selvom det ikke er alt PFAS, der vil kunne fjernes, nedbringer det dog niveauet i drikkevandet.
Sideløbende med installeringen af det midlertidige kulfilterfiltreringsanlæg etableres det mere langsigtede ionbytteranlæg, som vil kunne fjerne tilstrækkeligt PFAS til at overholde vandkvalitetskravene.
Valget af de to løsninger bygger på drøftelser med Esbjerg Kommune og Styrelsen for Patientsikkerhed samt en række forsøg med forskellige kultyper og rensemetoder hos Fanø Vand. 
Testene har vist, at PFAS kan fjernes med et ionbytteranlæg. De første forsøg viste, at rensning ned under grænseværdien krævede et renseanlæg bestående af både kulfilter og ionbytning. Senere forsøg og optimering af processen har vist, at vandkvaliteten kan sikres udelukkende med et ionbytteranlæg. 

Fakta om rensningsmetoderne
Aktiv kulfilter
Det fjerner stofferne ved, at PFAS »klistrer sig fast« på kulpartiklerne. Udfordringen er, at man ikke kan køre så længe, før kulfiltrene skal skiftes. PFAS forbindelser er ikke helt så glade for at sætte sig fast på kullet som andre stoffer. Det kan give en driftsøkonomisk udfordring. Der findes forskellige kulfiltre, hvor kornstørrelser, oprindelsen af kullene (fx stenkul eller kokosnødeskaller) giver filteret forskellige egenskaber. Man skal derfor vurdere valg af filter og den optimale drift af dem nøje ud fra forureningstype og vandets karakteristika i øvrigt. Jo længere PFAS kæden er, jo bedre virker aktivt kul. Men de lave kravværdier, der nu gælder, betyder, at en løsning kan komme til at bestå af flere kombinerede rensemetoder.

Ionbytning
Her bruger man samme teknik, som når man blødgør drikkevand. PFAS fjernes ved ionbytning og adsorption til et resin. Ionbytning er mest effektiv til de langkædede PFAS-forbindelser. Når resinet er mættet med PFAS, skal det regenereres eller forbrændes. Hvis man regenererer, skal spildevandet opsamles, og man skal håndtere store mængder kemikalier på vandværket. Det vil de færreste vandværker bryde sig om, og samtidig er det ikke en billig løsning.

Kilde: Dansk Vand- og Spildevandsforening (Danva