Fanø Laks og Førskolegrupperne

Fanø Laks og Førskolegrupperne
Så var dagen kommet, hvor vi skulle smage lidt Fanø mad. I førskole gruppen på Fanø, kører vi igen i år, temaet »Kend din Ø«. Vi skal omkring på øen, i de fleste afkroge, og opleve Fanø og finde ud af, hvad der i det hele taget er, der kendetegner Fanø og hvad vore ophav er. Vores identitet!
Vi ved ikke rigtig om FANØ LAKS er typisk Fanø-mad, men det er i hvert tilfælde produceret af Henning, fra FANØ LAKS. Henning har været så venlig at sponsorere FANØ LAKS til os, hvilket vi er total glade for. Mange børn siger at de ikke kan lide fisk. Men da det kom til FANØ LAKS, var det en hel anden udmelding der kom. Hvert barn fik rigtig meget laks, hvilket var årsag til, at mange medbragte madpakker, stod uberørte hen. Men hvad gør det, når man nu kan få FANØ LAKS fra Henning.

Michael Kronow