Fanø Museum åbner igen

Fanø Museum åbner igen søndag den 14. juni. Efter corona-udsættelsen glæder vi os til at kunne åbne det fine gamle hus fra slutningen af 1600-tallet, der har en boligindretning som svarer til den familien Thomsen levede i ved århundredeskiftet omkring 1900. Her kan man få et fint indtryk af en beskeden skipperfamilies bolig og livsvilkår. 

Man kan se mere om det charmerende lille museum på museets hjemmeside: www.fanoemuseum.dk

Vi har forberedt os, så vi kan tage imod vores besøgende i trygge rammer. Derfor kan der kun være 10 besøgende i museet ad gangen, og vi opfordrer alle til at vise hensyn til de andre besøgende og iagttage de efterhånden velkendte forholdsregler med afstand, håndhygiejne osv.
Vi glæder os til at vise vores besøgende huset og dets lille fine have.

Fanø Museums bestyrelse