Mettes mindfulde yoga 

Mette Rexen ved hvor vigtigt det er, at der er balance mellem krop og sind. 

Foto: Morten Fog.

 

Det hele startede med en omgang stress og en efterfølgende sygemelding tilbage i 2015. Mette Rexen fra Fanø tog herefter en beslutning, der ændrede hendes arbejdsliv og karriere.

 Skiftet betød en helt ny uddannelse som yogalærer – RYT 200, som er certificeret udfra den internationale organisation Yoga Alliance’s standarder for at sikre at man får en kompetent undervisning. I 2014 havde Mette allerede taget en uddannelse som børneyogalærer hos YogaRolllinger. Det sidste års tid har Mette yderligere brugt på at tage en uddannelse som Mindfulness instruktør hos Dansk Mindfulness Akademi. 
– Mindfulness defineres som en bevidst intentionel tilstedeværelse i nuet, med en kærlig og venlig attitude, siger Mette. Måden man kan arbejde med mindfulness er via guidede meditationer, som handler om kroppen og åndedrættet. Mindfulness er også blid yoga, hvor man hele tiden er bevist nærværende i kroppen i forhold til de bevægelser man arbejder med, fortsætter hun. Man kan påvirke stress på en positiv måde, og mindfulness virker også forebyggende i forhold til stress. Generelt giver arbejdet med mindfulness mere nærvær og mere velvære – idet du træner dine tanker til at være i nuet på godt og ondt, og det giver en mental robusthed. 
Mette tabte selv sit hjerte til yogaen på en ferie i 2012, hvor hun var i Søndervig og mærkede at hun her havde fundet noget, der passede perfekt til hendes egen livsfilosofi. Siden 2016 har hun undervist både på Fanø og i Esbjerg, og efter sommerferien, i uge 33, starter hun op igen med hele 11 hold, fordelt på 4 dage i løbet af ugen. Denne gang bliver det kun på Fanø, hvor Mette underviser i Helsehuset, Hovedgaden 14. 
Flere af Mettes kunder er fra Esbjerg, og de tager gerne færgen for at deltage på et af Mettes hold. Udvalget er også stort, på progammet står der; 3 børnehold fra 4-12 år, 2 herrehold – morgen og aften, 2 morgen hold – et tidligt for de, som arbejder og et lidt senere, 1 efterfødselshold, 2 sene eftermiddagshold og 1 aften yogahold kombineret med mindfuldness. 
– Der er altid et element af mindfulness på yogaholdene, siger Mette, og min undervisning tager altid udgangspunkt i deltagerne på holdet. Det er vigtigt for mig at alle kan føle sig velkomne – og der er plads til alle, også selvom man ikke føler sig særligt smidig eller kan stå på hovedet, smiler hun. Øvelserne kan tilpasses så enhver kan være med. Man kan sågar selv få oprettet et hold, hvis man har et ønske herom. Således opstod både efterfødselsholdet og det populære herrehold. Selve ideen til herreholdet opstod sammen med den, på daværende tidspunkt, eneste mandlige deltager på et af Mettes yogahold. Han foreslog at Mette oprettede et hold kun for mænd. Mette tog udfordringen op og det viste sig at der var stor tilslutning. Så stor at der er oprettet hele 2 herrehold i den kommende sæson. 
Især herreholdet har der været speciel fokus på, og journalister fra flere forskelllige medier har også spottet den gode histore hos Mette Rexen, da herre yoga nok ikke dyrkes af særligt mange – endnu! 
Som firma eller institution er det også muligt at få oprettet forskellige forløb med mindfulness og yoga for medarbejdere. Endnu en spændende udvikling som Mette glæder sig rigtig meget til at beskæftige sig med, og de første firmaer er allerde begyndt at få øjnene op for vigtigheden af balancen mellem krop og sind. Således er de allerede begyndt at hyre Mette til undervisningen af deres medarbejdere.
 
Yoga og mindfulness – En ældgammel motionsform og livsfilosofi, der endnu engang bekræfter, hvor vigtigt det er at være tilstede her og nu!

Tekst: GV