På debatmødet om Fanøs levende kulturarv for nylig blev der talt om Fanøballet – og hvad det er, der gør netop dette bal til noget særligt. Mange steder i landet danser man folkedans, men et Fanøbal er noget andet.
Når der spilles op i Sønderho Forsamlingshus eller i Strien i Nordby, samles mennesker i alle aldre – både lokale og tilflyttere – omkring en tradition, der stadig lever. Der danses sønderhoning, fannik og rask sønderhoning til musik med violin, harmonika og klaver. Musikerne formidler den særlige rytme, som lokalt kaldes hjertespil. Den kan ikke læres af noder – den skal lyttes til og mærkes.
Fanømusikken og -dansene er ikke koreografi med faste figurer. Det er levende færdigheder, overleveret gennem deltagelse. Mange synger med på melodierne – det kaldes at kvaje – og nogle stamper med i gulvet. Det hele foregår i et fællesskab, hvor tradition og nærvær betyder mere end opvisning eller præstation.
Et Fanøbal slutter sjældent ved midnat. Når festen ebber ud, vandrer musikere og gæster ned til læskuret »Børsen« ved havnen, og danser videre på græsset med udsigt over Vadehavet. Det er en tradition, der ikke er opfundet – men som er vokset ud af stedet og fællesskabet.

Derfor er Fanøballet noget andet end folkedans. Det er ikke en opvisning eller en kopi af gamle danse. Det er en levende del af Fanøs kulturarv, båret af mennesker, der stadig danser, spiller, kvajer – og giver det videre.
Vi opfordrer alle til at få en stor og anderledes oplevelse ved at møde op og deltage i sommerens mange baller. I kan finde oplysninger på www.fondengamlesonderho.dk og www.fannikerdagen.dk.

Fanøs UNESCO-Arbejdsgruppe - 
Susanne Winsløv, Peter Uhrbrand, Trine Buhl og Anders Bjerrum