I 64 uger i træk har forskellige mennesker på Fanø fået Fanølivs Instagram-profil i hænderne for en uge ad gangen og derigennem givet omverdenen et kig ind i deres hverdag på øen. Fredag den 18. september blev en stor del af dem samlet til et eftermiddagsarrangement, hvor der både blev sagt tak, gjort status og samlet idéer til, hvordan Fanøliv kan udvikle sig videre.

Fanø Ugeblad var med til arrangementet – og faktisk selv som en del af historien. Fanø Ugeblad har tidligere haft Fanølivs Instagram-profil i hænderne i en uge og var derfor med sammen med mange af de andre, der gennem det seneste år har stået for en takeover.
Fanøliv er udviklet med et ønske om at lave en anden slags bosætningskampagne for Fanø. I stedet for blot at fortælle potentielle tilflyttere, hvor godt det er at bo på Fanø, skalde mennesker, der allerede lever livet på øen, have ordet og vise, hvordan livet leves.
Tanken er på en måde at holde et spejl op foran dem, der måske går rundt med en drøm om Fanø:
Se her – de mennesker, der bor her, ligner jo også dig. Kunne det her også være et liv for dig?
Det er blandt andet blevet til de ugentlige »takeovers«, hvor forskellige mennesker og foreninger på Fanø for en uge ad gangen får lov til at fortælle og vise deres Fanø gennem billeder, små videoer og historier på Fanølivs Instagram.

64 uger med Fanø set indefra
På arrangementet blev der kigget tilbage på de 64 meget forskellige uger og gjort status på de første 15 mdr. med Fanøliv.
Holdet bag Fanøliv – bosætningskonsulent Jacob Bay, SoMe-ansvarlig Kristine Berg og grafiker Anne-Mette Jensen fra Wadehaw – kunne blandt andet vise, at Fanøliv er vokset fra stort set ingenting til mere end 5.500 følgere på Instagram.
Men historierne bliver set af langt flere end de godt 5.500, der følger profilen. Indholdet har samlet fået millioner af visninger og når løbende ud til nye mennesker – også mennesker, som går med en drøm om at flytte et andet sted hen, og hvor Fanø måske næsten ubevidst begynder at blive en del af den drøm.
Deltagerne blev også præsenteret for noget af den respons, der kommer tilbage fra den anden side af skærmen: kommentarer, beskeder og henvendelser fra mennesker, der følger med i livet på Fanø – og i nogle tilfælde selv går med overvejelser om at flytte til øen.
En af de tilbagemeldinger, der blev vist på eftermiddagen, kom fra Lisa, som selv er flyttet til Fanø: »Fanøliv har været en stor del af vores vej hertil. Jeg brugte profilen flittigt, mens vi overvejede, om Fanø skulle være vores næste hjem, for at få et indblik i hverdagen på øen.« Hun fortalte videre, at det gjorde Fanø mere levende for familien, allerede inden de selv blev en del af øen.

Mere end flotte tal
Men et af eftermiddagens budskaber var også, at tallene ikke kan stå alene. Tanken bag Fanøliv har fra begyndelsen været at vise hverdags-Fanø og Fanø som et levende helårssamfund.
Mange kender allerede øen fra ferie, strand, natur og festivaler. Fanøliv skal vise en anden side af øen: Hvordan er det at have børn i skole på Fanø? At pendle med færgen? At være med i foreningslivet? At bo her om vinteren? Og hvordan ser en helt almindelig hverdag egentlig ud på en ø?
Her spiller de lokale takeover-deltagere en særlig rolle. På eftermiddagen blev de derfor også kaldt »ambassadører for Fanølivet«. De har frivilligt lukket omverdenen ind i deres hverdag og vist øen på deres egen måde – uden manuskript. Ærligt og ægte. 

Hvad skal der så ske nu?
Efter tilbageblikket var det deltagernes tur. Spørgsmålet var: Hvad skal Fanøliv gøre mere af? Hvad mangler? Og hvad kunne være det næste?
Der blev samlet en lang række forslag og idéer ind, herunder en »Åben Ø« for mennesker, der overvejer at flytte til Fanø, flere takeovers med mennesker, der selv er midt i en tilflytningsproces, og idéer til, hvordan Fanøliv kan være med til at besvare nogle af de mange spørgsmål, der melder sig, når man overvejer at flytte til en ø. Flere af forslagene handlede dermed om at komme endnu tættere på det virkelige Fanøliv.

Noget man ikke kan købe sig til
De to timer fredag eftermiddag blev både et tilbageblik på de første 64 uger og en snak om, hvad Fanøliv skal være fremover. Men først og fremmest var arrangementet en tak til alle dem, der uge efter uge har været villige til at tage over på profilen og lukke andre mennesker ind i deres Fanøliv.
For annoncer, film, hjemmesider og kampagner kan man købe sig til. Det kan man ikke med de personlige historier. De kræver mennesker, som har lyst til at åbne døren til deres egen hverdag og vise deres Fanø, som det faktisk ser ud.
Og den slags ambassadører har Fanøs bosætningsindsats brug for endnu flere af.

Tekst JB. Foto: GV.