Fortid møder nutid

Lone Pierri er født som en kreativ sjæl, så der er altid gang i et eller andet projekt i værkstedet. I denne tid opstår helt ny DNA i krea-værkstedet, hvor gammelt møder nyt.

Hvis vi skal bære mundbind kan vi lige så godt gøre det med stil ...
Lone Pierri smiler bag mundbindet i det lille »Krea-Sted« hun nyligt har istandsat i baghaven på Krogvej. ​

 »Jeg vidste bare at jeg ville blive nødt til at have et værksted efter at jeg flyttede fra min tidligere bopæl, hvor der var noget mere plads«, siger Lone, der altid har gang i ca. 1000 nye ideer. Her i værkstdet er der fin plads, og overalt ligger de smukkeste tørklæder i fine farver. Det er de karakteristiske Fanø-tørklæder, som generationer af mænd, kvinder og børn gennem tiderne har båret på Fanø, både til hverdag og fest. 
Nu er tørklæderne igen kommet på mode på Fanø – Lone har taget et lille stykke af Fanøs DNA og forvandlet det til noget brugbart og meget nutidigt – for nogle måske livsnødvendigt.
Lone, kom på ideen med Fanø-mundbindene en sen nattetime, og måtte ud af sengen for at se om hun stadig havde en rest af de tørklæder hun engang havde klippet til en Fanø-dragt, der skulle passe en af »ungernes« »Build-A-Bears«. Det havde hun og derefter gik det »slag i slag«. Efter forskellige forsøg med størrelser og tilpasning opstod herremodellen »Las« og damemodellen »Mette«. En børnemodel findes også men den har vist ikke noget navn. 
Lone laver også mundbind i andre stoffer end de traditionelle Fanø-klude. »Jeg nægter simpelthen at gå med de der engangs mundbind«, siger Lone. »Jeg vidste at det ville komme til at flyde med dem alle vegne, både på gader og stræder og ikke mindst i vores farvande. Derfor så jeg det også som en rigtig god ide at udvikle et vaskbart og genanvedeligt mundbind«, siger Lone.
Lone har fået rigtig travlt, og der knokles igennem i det lille værksted. Heldigvis er der en del frivillige, der har tilbudt at hjælpe med at klippe, så ventetiden på leveringen ikke bliver længere end 14 dage. 
Lone tager imod bestillinger på Facebook: Fanøkluden og på hjemmesiden: fanokluden.dk.
Hun sender ud af øen eller leverer til »Rudbecks«, Hovedgaden 90, hvor du både kan købe og afhente dit mundbind når det færdigt. På Fanø Krogaard, Langelinie11 sælger hun også de fine mundbind men eksklusivt til Krogaardens gæster. Så det er muligt at få et lille stykke af Fanø med hjem.

Tekst og foto: GV