Frivillige kræfter bag smuk make-over

Den 29. marts lagde det smuke Kongeværelse lokale til medhjælpernes velfortjente fest.

Kongeværelset i Strien har fået nyt liv: 

Efter tre weekender med slid, maling og masser af frivilligt engagement, står Kongeværelset i Strien nu flottere end nogensinde. Fra den 21. februar til den 9. marts har omkring 15 frivillige arbejdet målrettet på at forvandle det historiske rum – og resultatet er til at få øje på.​

Der er blevet sat stuk op, lysningerne omkring de nye vinduer er færdiggjort, nye lamper er blevet sat op og der er kommet nye bordplader på baren. Hele rummet fremstår nu med nymalede vægge og paneler i lyse, indbydende farver. Forvandlingen er sket med respekt for husets sjæl – men med et frisk pust, der allerede har vakt begejstring blandt brugerne.
Projektet tog sin begyndelse, da kasserer Katrine Pierri Nørgaard og bestyrelsesmedlem Allan Høegh Eriksen og samlever Karina Ella Escherich, under medhjælperfesten efter den årlige Havefest, befandt sig i det slidte lokale og så potentialet – især efter de nye vinduer var kommet på plads. Katrine tog ideen med til bestyrelsen, som hurtigt gav grønt lys til en række arbejdsweekender.
Karina Ella Escherich og hendes samlever Allan Høegh Eriksen, begge maleruddannede, bidrog med faglig vejledning, planlægning og udførsel. Sammen med Katrine og formand Sonnich, har Karina og Allan fået tingene til at gå op i en højerere enhed. Og selv da Allan undervejs brækkede benet, fortsatte han med at vejlede og koordinere arbejdet – fra sin stol.
Formand Sonnich kastede sig over reperations- og  murerarbejdet mens Jacob Brinck kæmpede bravt med opsætning af stuk. Den lokale tømreren Jacob Jepsen, bidrog med flot lakering og arbejdstid af barens bordplader.  Tidligere bestyrelsesmedlemmer Ulla og Mads mødte – som altid – op, når Strien havde brug for hjælp, nye medhjælperer som Christine Juhl Thomsen og Bjarke Christiansen kastede sig også gladeligt ind i projektet.
»Det bekræfter igen, at når vi løfter i flok, så lykkes det,« siger Katrine Pierri Nørgaard og understreger betydningen af det frivillige arbejde for både Strien og lokalsamfundet.
Strien, som i årevis har været samlingspunkt for både fester, møder og kulturelle arrangementer, har nu fået et endnu mere indbydende Kongeværelse – klar til konfirmationer, generalforsamlinger og små selskaber.
Den 29. marts blev der holdt medhjælperfest i det nyistandsatte rum, hvor der blev dækket smukt op og skålet for indsatsen. En velfortjent fejring af fællesskabets styrke – og af et rum, der har fået nyt liv.

Den næste store begivenhed i Kongeværelset bliver generalforsamlingen den 14. maj. »Der er altid brug for nye kræfter – især i det administrative,« fortæller Katrine. Interesserede er meget velkomne til at melde sig ved at kontakte formand Sonnich Brink på: kontakt@strien.dk eller Katrine selv på: kasserer@strien.dk

Tekst og foto: GV​