GPS Mårhund lander på Fanø d. 3. marts
I juli måned 2025 tog Mikkels Thøgersens vildtkamera ovenstående billede af en mårhund på Fanø.
Siden har vi ikke lykkedes at få nogle billeder af mårhunden, selv om der er sat adskildelige vildtkameraer op rundt omkring på øne, i områder hvor den normalt burde færdes.
Nu får den formodede mårhund imidlertid en makker. Tirsdag d. 3 marts kl. 09.02 lander færgen med Jørn Bøgen fra Naturstyrelse, der med sig har et såkaldt »Judas-dyr« som så skal tjekke om der stadig befinder sig en mårhund på øen eller ej. Et »Judas-dyr« er en steriliseret mårhund med en GPS sender på.
Jørn Bøgen og Naturstyrelsen, har rigtig gode erfaringer med at udsætte denne type dyr, da de normalt ret hurtigt finder er »partner« som man så kan få aflivet.
Det sidst udsatte dyr på Fyr tilbagelagde allerede på den første nat over 20 km. Så den der nu kommer til Fanø, skal nok komme øen rundt rimelig hurtigt, og finde ud af om der stadig er en partner. Finder mårhunden en at være sammen med, bliver de begge mere stationære, og på den måde kan man se på bevægelsesmønstret, om det er lykkedes at finde en partner.
Vores reguleringsjægerne vil derpå forsøge at skyde den mårhund der IKKE er »judas-dyret« og man kan så efterfølgende indfange »Judas«, og bruge den i et andet område i Danmark.
Så fortvil ikke, hvis man i den nærmeste fremtide ser en mårhund her på øen. Det er sandsynligvis en mårhund på en »mission«, og efter den er udført, vil den blive transpoteret tilbage til fastlandet.
Jan Holm, formand, Fanø Jagtforening