En tur gennem Sønderho med journalisten og forfatteren Peter Olesen

Tirsdag den 17. oktober var journalisten og forfatteren Peter Olesen inviteret til Sønderho for at se på byen med kritiske øjne. Resultatet af hans vandring rundt i byen præsenterede han i ord og billeder – 240 i alt – for et talstærkt fremmødt publikum i Sønderho Forsamlingshus. 
Fonden Gamle Sønderho og Sønderho Borgerforening, som stod for arrangementet, har efterfølgende bedt mig viderebringe nogle af de kritikpunkter, Peter Olesen var faldet over på sin tur ad Sønderhos veje og stier. 
Ikke uden selvironi bød Susanne Winsløw velkommen med ordene: »Vi må ikke hvile på laurbærrene som Danmarks smukkeste landsby, og selvom vi er frygtelig navlebeskuende og ingen skal komme og fortælle os noget, ja, så er vi her i aften for at blive godt rystede og se byen i et nyt perspektiv«. Og hvem kan gøre det bedre end Peter Olesen, der gennem mange år er kendt for at have kigget adskillige byer kritisk efter i sømmene? En stor fordel ved valget af Peter Olesen var desuden, at han kunne se på Sønderho med 
uspolerede øjne, da han aldrig tidligere havde været på Fanø. Han kunne derfor fordomsfrit og uden hensyn til høj eller lav tale lige ud af posen.

Sønderho i rangklasse 1

Men lad os begynde med Peter Olesens første indtryk af Sønderho: »Jeg har gennem årene set rigtig mange danske byer, og lad mig med det samme sige: Sønderho hører så absolut hjemme i rangklasse 1! Ikke mange byer gør jer rangen stridig. Det er noget af det fineste, jeg har set, og det kan I være stolte af. Netop derfor er det ekstra vigtigt, at I er opmærksomme på de detaljer, som kan forstyrre helhedsbilledet. Her er der plads til forbedringer. Nogle er nemme at gribe, andre kræver lidt mere«.
Peter Olesens mange billeder var som et spejl holdt op foran forsamlingen, og næppe mange kunne være uenige med ham i hans iagttagelser og synspunkter. Hvad var det så, han faldt over på sin tur rundt i byen?

Stakitter og plankeværker
De charmerende og pittoreske hvid- eller grønmalede stakitter kunne Peter Olesen slet ikke stå for, men var de ikke velholdte, men pilrådne eller grønne af alger, ja så burde ejeren se at få dem rengjort og malet, og hvis det ville være uoverkommeligt, ja så burde vedkommende helt fjerne dem. Enkelte steder var Peter Olesen også faldet over mandshøje stakitter og plankeværker, så man dårligt kunne se husene. Det brød han sig virkelig ikke om. Har man købt et hus i Sønderho tæt ved vej eller nabo, kender man forudsætningerne for indkik og må leve med det. Betonmure, bastante plankeværker, pileflethegn og de såkaldte Kolstruphegn hører ikke hjemme i Sønderho: »Riv dem ned og lav et kæmpe Sankthansbål af dem til sommer!« »Har man brug for lidt privatliv, så plant en bøgehæk i stedet!« Grisehegn, dvs. stormaskede trådnet, pynter ikke, men findes de nødvendige, kan man plante en hæk langs med det eller lade andet grønt gro op ad det.

Citronhalvmånedøre
»I er så heldige, at I har en skrap lokalplan, der fortæller, hvordan husene skal vedligeholdes og fornys, så I vedvarende har en smuk og attraktiv by for både fastboende og turister. Vær glad for det. Men jeg ser den bestemt ikke overholdt alle steder« – hvorefter Peter Olesen viste billeder af hvide døre med citronhalvmånevinduer købt i et byggemarked. »De pynter bestemt ikke, men kan det ikke være andet, ja så mal dem da i det mindste grønne«. Og apropos grøn: »Jeg forstår ikke, hvorfor man kan finde på at male sit hus i flere grønne farver: Døren i én grøn, vinduerne i en anden og måske gavlen i en tredje.« Peter Olesen roste den fine detalje, at  skorstene på pudsede huse glædeligvis ofte også var pudsede og fremstod i samme farve som huset.

Mere grønt
Grønt forpligter: »Beskær med mellemrum de meget høje træer, der kan blive for dominerende, og hold de hyggelige smalle stier, der inviterer til opdagelse, åbne og klip det grønne med passende mellemrum for udhængende grene og brombær. Og hvor er I heldige med de åbne arealer, tofterne, de giver luft og grønne pauser – pas godt på dem«.

Postkasser, gadelamper og varmepumper
»Postkasser skal vi jo have, men behøver de at være klistret op på en smuk kalket mur? Kunne de ikke sidde ude i skel eller på stakittet, og være malet i samme farve som mur eller stakit?«, spurgte Peter Olesen. »Gadelamper er ikke billige, så de er ikke lige til at skifte ud. Men når den tid kommer, vælg da med omhu en model, der er mindre dominerende og mere i takt med byens lave huse«.
Varmepumper er nyttige og energivenlige, men pynter op ad de gamle huse gør de bestemt ikke. Teknisk er det ofte muligt at placere den udvendige enhed væk fra facaden eller et pænt stykke fra husmuren. Et godt eksempel er den løsning, som man har benyttet sig af i Hannes Hus, hvor enheden er skjult i havediget.

Skraldespande og biler
De voldsomme skraldespande med store bøjlehåndtag tager visse steder næsten magten fra de smukke og idylliske huse og haver. »Gå i clinch med jeres politikere næste gang affaldsordningen skal i licitation«, opfordrede Peter Olesen de forsamlede til.
Bilerne fylder også voldsomt op. Prøv at få udarbejdet nogle fornuftige restriktioner for den bilende trafik. Er det med de meget små afstande i Sønderho nødvendigt at kunne køre helt ind i centrum? Hvad med at lukke af og gøre centrum bilfri? Lav flere parkeringspladser i periferien som over for kirken. Men giv naturligvis de lokale ret til at køre med varer og passager til og fra deres ejendomme. »Kunne det være en mulighed, at de til gengæld fik anvist parkeringspladser uden for bykernen?«, spurgte Peter Olesen.

»Gravsten« inde i byen, en barnevognskaleche og store kviste
Ikke kun på kirkegården findes der gravsten, selv byen er fyldt med dem. Kig selv efter. Op ad selv de smukkeste huse står klistret tele- og elselskabernes brune eller grønne plastkasser og skæmmer. De burde fjernes og erstattes af samlebrønde under et dæksel i vejen, som man gør det i f.eks. Paris. Og hvad har en barnevognskaleche at gøre over en butiksdør?
Arkengabene er klassiske elementer i Sønderhos byggeskik, men mange alt for store senere tilføjede kviste skæmmer de ellers så smukke tage med deres fine grønne mønninger.

Kunsten
»Kunstmuseets tilbygning uden vinduer klæder ikke byen. Jeg savner vinduerne! Mon den er opført i overensstemmelse med lokalplanen?« udtalte Peter Olesen, der også var blevet orienteret om, at byrådet havde planer om at lade opstille et kunstværk på diget ud mod Vadehavet. Det fattede han absolut ikke. En udsigt som den bør efter hans mening ikke forstyrres. Den er enestående og aldeles smuk i sig selv!
Efter to underholdende og tankevækkende timer var der plads til livlig diskussion, hvor der blandt fremkom et forslag om at præmiere forbilledligt vedligeholdte huse, der kunne animere andre til at gøre ligeså. Peter Olesen sluttede af med et forslag om, at sønderhoningerne fandt en håndfuld personer, som havde lyst til at arbejde videre med ideer til at udvikle byens mange kvaliteter. For kun gennem en aktiv lokal indsats og en vedvarende dialog med politikerne, kan der holdes fokus på en fastholdelse eller skærpelse af lokalplanernes krav. – Jeg er sikker på, at det gav alle noget at tænke over!

Refereret af Per Hofman Hansen