Husk at se Toppen af Poppen

I »Toppen af poppen« kommer du tæt på de 7 dygtige musikere: 
(fra venstre) Carl Emil Petersen, Cæcilie Norby, Anders Blichfeldt, Kwamie Liv, Medina, Chief 1 og Teitur.

Søndag den 18. august var der premiere på Toppen af Poppen, optaget på Fanø. De næste 6 søndage viser TV2 det populære tv-program Toppen af Poppen klokken 20.00.

Alle »aftenkoncerterne« spilles i Rindby Forsamlingshus og i hvert program spilles der akustisk koncert et nyt sted på øen. Seerene kommer blandt andet forbi Bryghuset i Nordby, Sønderho Mølle, Nanas Stue og Sønderho Kirke – og alt er  pakket smukt ind i billeder af Fanø og dens skønne natur. 
Kellers Badehotel har stået for indkvartering, mens Rindby Forsamlinghus lagde scenegulv til musikoptagelserne.
Toppen af Poppen var sidste år lidt af en seermagnet på TV2 med lidt over en halv million seere. Det er programmet, hvor syv kendisser fra den danske musikscene optræder med egne fortolkninger af hinandens sange. Samtidig går programmet også tæt på de syv deltagere, når de fortæller personlige beretninger fra livets gang.  
I »Toppen af poppen 2019« kommer du tæt på de 7 dygtige musikere: Medina, Carl Emil Petersen, Kwamie Liv, Chief 1, Teitur, Anders Blichfeldt og Cæcilie Norby, når de fortolker hinandens musik. 

Se med hver søndag kl. 20.00 på TV 2.