Judo for kvinder

Fanø Judo har en rigtig god og stor juniorafdeling med 50% piger. Fanø Judo vil gerne have styrket seniorafdelingen, og vil i foråret starte et kvindehold op for seniorer i alderen fra 15 år og op til 55+, således, at vores piger har noget at stille mod og være en del af, når de bliver ældre.
Hvad kan du som kvinde opnå ved at dyrke Kvinde Judo? Fanø Judo kan tilbyde fællesskab, individuel udvikling, balance og faldteknikker, styrke, kondition og udholdenhed, mental selvtillid og en kampsport, hvor du hverken slå eller sparker. Du vil lære, at falde rigtigt, at kaste og holde din modstander. Så smid Fanødragten og hop i Judodragten for en stund og kom og deltag. Kvinde Judo vil i første omgang være en ugentlig træning enten onsdag eftermiddag eller lørdag formiddag, men dette er ikke fastlagt før vi ved om der er tilslutning og interesse for holdopstarten.
Da idrætsforeningerne pt. er underlagt div. Coronaregler forventes Kvinde Judo, at blive startet op snarest muligt i det nye år. Skulle du som kvinde være interesseret i at deltage kan du sende en e-mail til cheftræneren Chris Gade på chris@judofanoe.dk. Hvor du kan vise din interesse, give spørgsmål m.m.