Julemanden vågnede igen i år
Heldigvis vågnede Fanøs smukke julemand op i tide igen i år.
En særdeles velkædt og veloplagt lille forsamling til sjov og ballade i Nordbys hovedgade.
Billedet er taget i forbindelse med lørdagens »Jul i Nordby«, hvor julemanden, blandt meget andet, blev vækket. Der var arrangeret et hav af fine aktiviteter for store og små fra kl. 11-14.
Hele herligheden sluttede med dans, julesang og juegodter ved det store juletræ på Tinghustorvet, som var smukt pyntet med perleplader og lys.
Tekst: GV