Janne Klerk: foto fra Søren Jessens Sand, 2013. I privateje.

I kunstklummen skriver Marie-Louise Exner og Laura Katrine Skinnebach hver anden uge om kunst og kultur med relation til Fanø, både nyt og gammelt.

Foråret på Fanø hos Fotograf Janne Klerk

Kunst og kultur har altid fyldt meget på Fanø. Gennem tiden har billedkunstnere, forfattere, teaterfolk og musikere slået sig ned på øen, eller opholdt sig her i kortere perioder for at søge inspiration og tid til fordybelse. I 1800- og 1900-tallet havde flere billedkunstnere sommerhus på Fanø, og brugte befolkningen, hverdagen, festen og naturen som inspiration i deres værker. I dag har øen adskillige legatboliger, hvor kunstnere fra hele landet, og forskellige kunstarter, kan opholde sig. Der er gennem årerne skrevet flere bøger og lavet udstillinger om og med kunst der relaterer sig til Fanø, men der er mange historier som stadig mangler at blive fortalt, eller kan fortælles på nye måder. Det er dét vi vil forsøge med vores lille kunstklumme, der fremover kommer fast hver anden uge her i Ugebladet.

Nu hvor sommeren er på vej, og turister og sommerhusejere begynder at dukke op, er det oplagt at begynde med et værk, der tematiserer ferielivet og forårsstemningen på øen. Et sådant værk er Janne Klerks (1953-) forårsfoto fra Søren Jessens Sand på Fanøs nordspids. Klerk har en særlig interesse i Danmarks kyststrækninger, og har flere gang besøgt Fanø, og boet i Billedkunstnernes hus i Sønderho. For et par år siden, indkøbte Fanø Kunstmuseum et par af hendes værker med støtte fra Carlsberg Fondet.

Fotoet vi vil skrive om her, er i privateje. Det er et rundt foto, der kun måler 25,5 cm i diameter, og viser en lille situation fra stranden. Billedets horisontlinje ligger ekstremt lavt så det brune, fugtige sand kun fylder den nederste tredjedel af billedfladen, mens resten består af en grå, tåget himmel. Overgangen mellem sand og himmel er let udflydende, og giver fornemmelsen af et nærmest uendeligt landskab. Lidt til højre for billedets midte ses en person på en sort cykel på vej nordover klædt i mørke shorts, en let jakke og hat. Personen rækker sin venstre arm bagud som for at støtte dét, der er fastspændt på bagagebæreren, og vender samtidig ryggen til beskueren. Klerks fotografi er underfundigt og tvetydigt. Trods sin enkle komposition og farveholdning, skaber det lille foto rum for flere stemninger og tolkninger, hvilket vi vil give et bud på her:

Marie-Louise: Min umiddelbare reaktion, da jeg så billedet første gang, var en følelse af sommer. Sommergæsterne er netop rykket ind i sommerhusene ude ved Fanø Bad, og en person på cykel er på vej hen over stranden i godt tempo, måske på vej til eller fra bageren? Billedet udstråler en stemning af livsnydelse og selvforkælelse forbundet med at have tid, ferie, og det store landskab foran sig. Men samtidig ligger der også en nærmest forsigtig undertone af noget andet og mere uafklaret i billedet. Det sker i form af Klerks brug af farve eller måske nærmere mangel på samme, for billedet er nærmest farveløst. Også brugen af komposition er særegen: cyklisten er helt skarp, men samtidig lillebitte og helt i silhuet i det store landskab. Det er et særligt kendetegn ved Jannes Klerks værker, at hun ofte samler koncentrationen på et bestemt, men lille sted, der står så knivskarpt at det næsten mærkes fysisk på beskueren, som en nål der pikker på huden, mens omgivelserne er store flader i ro.

Laura Katrine: At fotografere en person, der cykler på strandengen, er at understrege et særligt aspekt af Fanøs natur som vedbliver at fascinere tilrejsende: de store flade strandstrækninger som man kan vandre, køre eller cykle på (biler er dog forbudt på Søren Jessens Sand), og som spiller en central rolle for øens rekreative liv. Men Klerks foto er ikke bare en romantisk turistidyl. Alle, der har erfaring med at cykle på Fanøs strande, er bekendt med den fugtige og konstante vestenvind der blæser kølig luft ind over øen, og kender fornemmelsen af det hårde bulede sand, der gør det svært at træde cyklen. Og de fleste kender fornemmelsen af, eller har hørt fortællinger om, hvordan man pludselig, på en varm forårsdag, og helt uden forvarsel, kan blive fanget af bidende kold havgus, der omslutter kroppen og slører sigtbarheden. På baggrund af dén type kropslige erindringer, virker cyklisten i billedet pludselig tøvende og sårbar, som en lille skrøbelig ting, der koncentrerer sig om at balancere cyklen, og snart bliver opslugt af det farveløse landskab og tågen, som allerede rejser sig fra sandet i forgrunden. Personen virker malplaceret, som om han eller hun har forvildet sig ud i et ukendt terræn. 

Gennem Janne Klerks linse, ser vi den dobbelthed der er så kendetegnende for Fanø. Med sit skarpe udefrakommende blik, fanger hun den særlig følelse, der kan opstå i mødet med øens natur: følelsen af frihed i de store sommerlige sandlandskaber, men også følelsen af at være en lillebitte brik i den sært fremmedartede natur. Hendes enkle foto rummer således både naturens kraft og storhed, og sommerlivets ubekymrethed. Naturen er – trods sin lunefulde foranderlighed – det stabile og nærmest hverdagslige element i billedet, mens sommergæsten på cyklen er det dynamiske og foranderlige. Hvert år kommer gæsterne til, og hvert år tager Fanøs store strande imod. 
Og således har vi taget hul på sommeren og kunstklummen, og byder velkommen til sommergæster og kunstinteresserede læsere, der har lyst til at bevæge sig ind i Fanøkunstens mangefacetterede terræn. Den kommende klumme handler om et magisk værk af den unge kunstner Kasper Holm Jensen, som for et par år lavede en fascinerende værkinstallation på Fanø Kunstmuseum, hvor der indgik en kultegning af en kanindruide.