Kasper Holm Jensen, Kanindruide, kul på papir, 40 x 60 cm. 
Foto: Laura Katrine Skinnebach

I kunstklummen skriver Marie-Louise Exner og Laura Katrine Skinnebach om kunst og kultur med relation til Fanø, både nyt og gammelt.

Kanindruidens Kulturkritik  

De fleste kunstværker har en titel, og titlen er sjældent ligegyldig. Titler kan være dokumentariske, flertydige, mystiske, poetiske eller konceptuelle. De kan være lukkede og beskrivende, eller åbne. Det gælder også titlen ’Uden titel’ der indikerer, at den der har valgt titlen ikke ønsker at udstikke tolkningsmuligheder eller ekstra lag som beskueren skal forholde sig til. På den måde er ’uden titel’ en titel der understreger, at værket i sig selv siger det der skal siges, og at beskueren selv må komme med sin tolkning. 
En kunstner som Kasper Holm Jensen – født i Esbjerg i 1983 og optaget på Det Kongelige Danske Kunstakademi 2008 – vælger sine titler med ekstrem omhu. Det gælder i særdeleshed værket vi skal skrive om i denne uges klumme. Der er tale om en tegning med kul på papir, der forestiller en kanin, og som dermed straks leder tanken hen på Fanøs utallige kaniner, der bor i huller i øens klitter, hvor de yngler eksplosivt og er et yndet jagtbytte. Men denne kanin befinder sig ikke i sit naturlige habitat og heller ikke i en vant situation. Holm Jensens kanin sidder på bagbenene og mellem forpoterne holder den en stav der peger lodret ned mod den beholder, der står på underlaget foran den. Kaninen er set fra siden, og det synlige øje er knebet sammen, mens der på munden breder sig et langt, smalt og gådefuldt smil. Værket åbner for en lang række spørgsmål. Hvad laver kaninen, og hvorfor? Og i hvilket magisk univers er en kanin i stand til at gøre det? 
I al sin enkelthed giver tegningen umiddelbart mindelser om en medicinkyndig person, der tilbereder en helbredende eliksir, hvilket også understreges af titlen, Kanindruiden. En druide er en gammel keltisk betegnelse for en seer eller præst, og druiden har i forskellige kulturer fungeret som den kultiske leder der, gennem rituelle handlinger og indsigt i naturens okkulte egenskaber, har sørget for samfundets sociale sammenhængskraft og gruppens overlevelse. Kasper Holm lader sig ofte inspirere af både kendte og mindre kendte magiske, mystiske og mytologiske fortællinger, og Kanindruiden er inspireret af et gammelt folkesagn om en snedig kanin der brygger en magisk drik der giver evigt liv for kaniner, men er giftig for mennesker. Kanindruiden – som også har en alternativ titel, nemlig Kaninens alkymi – er således den kloge magiker i færd med at fremstille en helbredende eliksir der kan give artsfællerne evigt liv, eller måske bare frelse dem fra den dødelig kaninpest, der med jævne mellemrum hærger kaninbestanden på Fanø. Og måske smiler den lille kanindruide ved tanken om, at kaniner hurtigt ville blive den absolut dominerende art på øen, hvis den lykkes med at frembringe en eliksir og måske udfordre menneskets overherredømme.
Kanindruiden indgik i 2019 i en større installation på Fanø Kunstmuseum. Installationen bestod af fire lange sortmalede søjle- eller træstammelignende objekter i beton placeret på tværs over to store træbjælker. De sortmalede elementer var skæve, stumpe, knækkede, uafsluttede, og lignede med deres ru, blank-sorte overflade, kultur – eller naturobjekter fra en svunden tid, der kun havde overlevet tidens tand fordi de havde tilbragt årtusinder i et beskyttende jordlag eller en mose. For enden af rækken var ophængt en tegning af et ulvelignende væsen, som et alterbillede fra en for længst svunden kult. Titlen på installationen var Vore hænders vidundere, og lægger endnu et lag til tolkningen af den lille kanindruide. Installationen og titlen leder tanken hen på, hvordan kultur skabes og forgår, og hvordan spirituelle praksisformer, der på andre tidspunkter og steder i historien har spillet en vigtig rolle, kan blive glemt og måske endda latterliggjort og fortrængt af andre kulturer. 
Kanindruiden fremstiller en verden, hvor magtforholdet mellem dyr og menneske er til forhandling. Set fra det perspektiv har værket en indbygget kritik af det moderne kultur- og natursyn, der har glemt naturens og ritualets kraft til fordel for videnskab og den industrielle udvikling. Og samtidig åbner værket et vindue ind til en alternativ verden af alkymi og mysticisme, hvor naturen har egen agens, og de mest almindelige dyr har opøvet magiske egenskaber der måske kan udfordre mennesket. Samspil mellem værk og titel kan, som i Kasper Holm Jensens tilfælde, skabe nye rum for refleksion. Vi inviteres til at undersøge andre alternative verdensopfattelser og vores egen væren i verden. På den måde kan kunstværket skabe en lille forskydning i os, en lille forandring af vores syn på omgivelserne og på os selv som mennesker. 

Næste kunstklumme: Frans List.