Læserbrev: Fanø har masser af uforurenet vand!

Læserbrev:
Fanø har masser af uforurenet vand!
Efter at grænseværdien for perflourerede (PFAS) stoffer blev reduceret med en faktor 50, ligger Fanøs vandværks vand over grænseværdien. Ikke med meget, men nok til at vandproduktionen nu sker på dispensation. Altså haster det med at finde en løsning på problemet. Denne kunne omfatte yderligere rensning af vandet eller import af vand fra fastlandet. Imidlertid er der belæg for, at vi selv kan løse problemet, idet der er oceaner af vand i Fanøs undergrund.
Der er målt et forhøjet PFAS-indhold i hovedparten af vandværkets boringer. Der er ikke fundet lokale kilder til denne forurening, så den kan næsten kun komme fra fastlandet. Det ville heller ikke være overraskende, idet det vandproducerende smeltevandssand ligger i jordoverfladen i Esbjerg, som det vil ses af skitsen.


Imidlertid er kilden til forureningen ikke af umiddelbar interesse, for forureningen har jo allerede fundet sted. Derimod er det vigtigt at finde en erstatning for det forurenede vand. Der har været tale om at importere rent vand fra fastlandet til enten at erstatte det lokale vand eller fortynde det til under PFAS-grænsen. Jeg vil i stedet foreslå, at vi producerer uforurenet vand fra andre områder end de eksisterende vandboringer eller alternativt fra andre lag. Fanø er ret beset ikke andet end en 20-30 m tyk lagkage af vandførende sand, hvorfra der nu kun produceres vand fra de nederste ca. 10 m i et meget begrænset område. Mængden af vand i det smeltevandssand, der nu produceres fra, er ca. 150 millioner m3 (her er der regnet med en tykkelse på 10 m med en porøsitet på 25% og over et areal af 58 Km2). En del af dette volumen ved vi er forurenet, men omfanget er ukendt. Der kunne være tilsvarende mængder vand i de overliggende sandlag. Derfor skønnes det, at Fanø sidder på en tilgængelig vandressource i størrelsesordenen 300 millioner m3 vand. Til sammenligning er Fanøs årlige vandforbrug ca. 320.000-380.000 m3 inkl. vandværkets egetforbrug (Fanø Vand, 2019-2021).
Den akutte opgave er at finde ud af hvilke lag og områder, der ikke er forurenet med PFAS. Dette kan gøres ved at analysere vand fra allerede eksisterende boringer eller ved at analysere vandet i nye boringer. Faktisk har Fanø Vand allerede analyseret vand fra smeltevandssandet i en boring ved stadion, hvor der ikke måltes nogen PFAS-forurening. På denne måde kan man forholdsvis hurtigt og billigt definere områder og lag, der er gunstige for vandindvinding. Herefter kan vandproduktionen udbygges med nye boringer, hvorfra vandet ledes til det nuværende vandværk gennem rørledninger. Jeg forestiller mig, at indvindingsfeltet skal være på den sydlige del af Fanø, idet det er længst væk fra fastlandet, og fordi der ikke er bebyggelse til at vanskeliggøre rørlægningen.

Peter Willumsen, geolog.