Lizette tog springet ...

Fanø har fået sin helt egen mobile frisør, der kommer rundt på hele Fanø og klipper unge som gamle.

34-årige Lizette Damgaard tog det store spring sidst i juni, hvor hun officielt åbnede sit nye firma. Efter 14 dages ferie med familien i Østrig – dog med en helt masse administrativt, der lige skulle falde i hak inden hun kunne starte sin første arbejdsdag den 10. juli.

Lizette er klar til at besøge alle Fanøs kunder.

– Det lå lige til højrebenet at jeg skulle åbne mit mobile frisør firma, og jeg er bare blevet taget så godt imod med mit lille firma. Jeg elsker friheden i det og det giver mig en helt anden form for flexibilitet og ro, siger Lizette.
Det er heller ikke første gang hun afprøver konceptet. 
Lizette har, før familien flyttede til Fanø, kørt rundt og klippet kunder i Varde men tiden var ikke med familien dengang og det blev simpelthen for omfattende. 
Der er også nok at se til når man er en familie på 5. Familien Damgaard består, udover Lizette, af far Søren, der er bygningskonstruktør hos arkitektfirmaet Rudolf Lolk A/S i Esbjerg og deres fælles 3 børn i alderen 5, 11 og 14 år.
Lizette blev udlært i 2010 i Lunde, hvorefter hun i en årrække arbejde i Varde inden hun og familien kom til Fanø. Her var hun først ansat hos frisør Tanja Brinck og da Tanja lukkede sin salon i 2017, var det næsten en selvfølge for 
Lizette at starte hos Melanie Maass, indehaver af Twilight Zone. De to piger var allerede veninder og tænkte at det kunne være skønt at blive kolleger. Det blev da også til 4 år sammen i salonen inden Lizette gik solo.
– Melanie har været en skøn chef, og jeg har nok aldrig haft en bedre arbejdsplads. Vi har begge to givet – og givet igen, siger Lizette.
Nærvær og omsorg ligger Lizette rigtig meget på sinde og det er her hun shiner, samtidig med at hun udfører sit fine håndværk. Hun møder masser af spændende udfordringer hver dag blandt alle de mangfoldige kunder, hun klipper og sætter hår på. Det er alt fra børn og folk, der er mest trygge i eget hjem, de ældre på plejecenteret, indvalide der ikke kan transportere sigselv til frisøren eller familier, der samles og bliver klippet sammen. De demente fylder også meget i 
Lizettes kalender. Hun er pt. igang med et demenskursus for at blive påklædt til at tage imod demente på allerbedste vis. Hun glæder sig til at få mere viden og til at tackle svære situationer i den forbindelse.
– Det er enormt vigtigt for mig at alle kan få lov til at få den omsorg, der er i at se værdige ud og få et velbefindende i at føle sig taget af. Det kan virkelig løfte min hverdag, at se en person blomstre efter en god behandling, smiler Lizette. Lizette kommer virkelig meget rundt på øen efter hun har startet sit lille firma. Sønderho er rigtig godt besøgt og det har været en kæmpe lettelse for mange ikke at skulle tilpasse frisørtider med bustider eller familiens bil, der skal stå til rådighed i den forbindelse.
– Jeg var for nylig hos en familie, der var på camping, hvor jeg klippede dem i deres fortelt, endnu den af de mange sjove oplevelser, der giver mig energi. Jeg møder masser af godkendelse og taknemmelighed, og mine helt små kunder takker med en super skøn tegning af og til, siger Lizette mens hun fremviser de fineste tegninger af hende selv og fremtidige saloner.
En fremtidig salon er drømmen for Lizette i forbindelse med huset familien sparer op til. Men lige nu er den fulde fokus på Lizetttes nye firma og spændende nye tiltag.
– Jeg har lige investeret i en mobil vask, så jeg kan tilbyde hårvask og ekstra velvære. Desuden tænker jeg også på at udvide mine ydelser med voksning af ben, slutter Lizette.
Du kan se alle Lizettes fine ydelser på hendes Instagram profil: lizettedamgaard.mobilfrisor eller på Facebook: Lizette Damgaard Mobilfrisør Fanø her kan du også benytte 
linket til at booke en tid eller du kan ringe på 
tlf.: 51 52 55 21. Hvis man er en gruppe/familie er der en fin rabat på 10%. 

Tekst og foto: GV