Martha aften, 50 års jubilæum

54 veloplagte Martha-entusiaster var mødt op i Fanø Biograf lørdag d. 14. oktober for at gense,  denne, blandt maritime nørder og andet godtfolk, kultfilm, der i år kunne fejre, at det var 50 år siden den første gang blev vist på det hvide lærred. I dagens anledning var mange mødt op udklædte, selv Krogårdens personale var iført beklædning, der kunne relatere til den gamle film.
I filmen er forplejningen et vigtig element og dette blev videreført på Krogården – hvor de famøse Brottsjö sild VAR til stede i følgeskab af et meget veldækket  stor koldt bord med lune retter.
I aftenens løb var der sækkepiber, kontrol af hænder, brusebad, Marthasang, Zorbadans, en quiz for de vidende udi S/S Marthas univers og adskillige skålsange.


Aftenens vinder – og den mest vidende – blev Lise Schønnichsen. Hun også var den første til at aflevere. Hun kan nu med rette kalde sig Martha Mester 2017.

En stor tak til Krogården for samarbejdet og den vellykkede afvikling. Næste år forventer vi atter at afholde arrangementet i oktober.

Tak til sponsorerne for føgende præmier:
Café Danmark
for Martha anretning til to personer.
Danibo for Martha BlueRays Og DVDer.
Falck for forskelligt sikkerhedsudstyr mm.
Fanø Blomster for roser.
Fanø Rom for præmier til de bedst udklædte (Rom).
Fanø Sparekasse for indmeldelse af samtlige deltagere i Foreningen Skøgum (M/S Martha) m.m.
Fanø Ugeblad for bogpræmier.
SuperBrugsen for O.P. Anderson.
Tempo Spar (v. Ellen) for drikkevarer under forestillingen.

Nils Suneson