Nationalpark Vadehavet: Fanø Partnere

Nationalpark Vadehavet: Fanø Partnere
Der er stadig liv i initiativet Fanø360 Natur-Mad-Kultur, som tager afsæt i Nationalpark Vadehavet og UNESCO’s Verdensarv og vi sætter alle sejl til specielt i uge 42 i oktober 2020.

Omkring 40 Fanø-Partnerne i NPV arbejder sammen på tværs af virksomheder, kunstnere, institutioner og foreninger på Fanø om at skabe flere natur-, mad- og kulturaktiviteter på Fanø. Netop i år sætter vi fokus på familieaktiviteter i oktober og primært i uge 42, hvor vi arbejder på, at der skal være en masse aktiviteter. Den 16.oktober 2020 i uge 42 er det 10 år siden Nationalpark Vadehavet blev indviet og vi samarbejder vi med Fanø Kommune om at markere jubilæum. Den officielle fejring af sker i Ribe den 16.10 fra kl 12.00 og på Fanø fejre vi det den 11. 10 
Fanø skal syde af aktiviteter og oplevelser i oktober, og lige nu har vi en bruttoliste med aktivitetsforslag, som engagere folk arbejder videre på at realisere:
Vild mad, Bakskuldfest, Lav mad på bål, Fanøs madprodukter, Kunst og kulturoplevelser, Kunstudstillinger, Cykelture m. guide, Sansesti, Mørkningshistorier,  Ravets historie, Lær om Fanøsnapse,  Museumsaktiviteter fx slagtning, håndværk og strikning, Dans og musik arrangementer, Morgen- og aftensang,  Oplevelser på restauranter, Leg&læring i naturen, Bliv ambassadør i NPV, Foredrag,  Naturvandringer sammen med gårdbutikkerne, Historien om Fanø kvindernes liv, Bogen om »Briggen Claus«, Nationalpark-skibet kommer til Fanø, Turbåden Martha sejler, Mel og brød fra Sønderho mølle,  Ren Strand aktiviteter og kreative projekter, Info-traileren fra NPV står i byen, Fugle oplevelser og forhåbentlig mange flere ideer.
Vi efterlyser ideer der engagerer både fastboende og gæster på Fanø, – så send os en mail: fanoe360npv@gmail.com med jeres forslag. Så de kan komme med i vores fælles markedsføringen. Læs mere om initiativerne i det store magasin om Nationalpark Vadehavet der udsendes i 350.000 eksemplarer til alle husstande i Sydjylland – Kig i din postkasse slut juni.

Næste stormøde om Fanø360-initiativet er 24. aug. Kl. 19.00 i Nordby, hvor alle NPV-partner og interesserede indbydes. 
Find vores hjemmeside https://npvfanoe.dk og se på Facebook på Fanø360 og også på Instagram Fanø360. 
Vi glæder os til jeres nye ideer og husk at booke uge 42 i kalenderen når børnene har skolefri, for der oplevelser i sigte på Fanø.

Mvh. arbejdsgruppen Bente, Else Marie, Alice og AK

Partnerliste:
Fanø Natur · Fanø Kommune · Fanø Kunstmuseum · Fanø Museum · Oyster King · Fanø Højskole · Skibsfart- og dragtsamling · Fonden Gamle Sønderho · Everten Rebekka · Fannikerdagen · Strandskaden · Visit Fanø · Fanø Ugeblad · Fanø Østersfestival · Ambassaden · Design Gitta Foldberg · Fanø Tegnestue · SBConsulting · Sønderho Havn · Ren Strand Fanø · Fanø Keramik · Turbåden Martha · Fanø Bryghus · Fanø Is · Rudbecks Ost & Deli · Sønderho Gårdbutik · Sønderho Kro · Fanø Angus & Merino · 
Uldsnedkeren · Jægerforbundet kreds 4 · Novasol · Lynggaard/Sol & Strand · Night & Stay · Farm Rudbeck · Feldberg Strandcamping · Kellers Badehotel · Rindby Camping · Rødgaard Camping · 
Vestergaarden B & B

Nye ansøgere: Club Fanø · Shanty Koret · Fanø Krogaard