Sørgelig hændelse ved Fanø:

Denne weekend har været præget af en trist, men bemærkelsesværdig begivenhed for Fanø og hele vestkysten. 
Kaskelothvaler er sjældne gæster i vores farvande, og flere strandinger på kort tid understreger både de naturlige farer, havpattedyr står overfor, og vigtigheden af at forstå og dokumentere disse hændelser. Flere resultater fra analyserne forventes at give nye svar i de kommende uger og måneder.​

I løbet af weekenden 20.–22. februar 2026 er et usædvanligt stort antal kaskelothvaler blevet fundet strandet i og omkring Fanø og Skallingen-området langs den jyske vestkyst. Flere henvendelser til myndigheder og beredskab har bekræftet, at alle de fundne hvaler nu er døde, og området er afspærret for offentligheden, mens rednings- og sikringsarbejdet fortsætter.

Dyrene blev opdaget fredag og lørdag, først fire på én dag og senere flere, hvor rapporterne talte op til seks strandede kaskelothvaler i alt ved Fanø, Skallingen, Søren Jessens Sand og Sønderho.

Hvorfor strandede de?
Eksperter vurderer, at de strandede dyr var unge hanner, som har bevæget sig nordpå fra dybere og koldere farvande. Kaskelothvaler i den tidlige del af året migrerer ofte fra Arktis mod sydligere områder, men det er ikke helt klart, hvorfor de endte i det lave og komplekse farvand ved Vadehavet. Et muligt forklaringsparameter er, at de er desorienterede og kommer ind i områder, som er for lavvandede for dem – især i et område med mange sandbanker og kilede lavt vand, hvor en stor hval let kan blive fanget.

Der er generelt ingen enkelt årsag, som fuldstændigt kan forklare strandinger af store havpattedyr. Forskere peger på en række mulige bidragende faktorer til denne og andre strandinger i Danmark og globalt:

• Navigation og ekkolokation kan blive forstyrret i lavvandede og komplekse områder,
• ændringer i føde- og klimaforhold i havet kan få dyrene til at ændre kurs,
• lydforurening fra skibe kan desorientere dyrene, og
• sociale dyr følger ofte hinanden, så ét individ, der går forkert, kan føre resten skråt ind mod land.

Hvorfor døde de?
Kaskelothvaler klarer sig dårligt, når de strander. De er tunge – en voksen hval kan veje 20-50 tons, og når de ligger på land, kan deres egen vægt presse indre organer og deres vejrtrækning blive forhindret. Desuden kan de kvalme sig selv, når de ligger uhensigtsmæssigt. Det er derfor almindeligt, at sådanne strandede hvaler dør i løbet af få timer til dage, selvom nogle i sjældne tilfælde har været i live kortvarigt efter strandingen.

Hvad sker der nu med hvalerne?
Myndigheder og eksperter arbejder på at sikre biologisk materiale fra de døde dyr: Kæberne og knoglerne er fjernet fra en række af hvalerne og vil blive sendt til analyser på Københavns Universitet, så forskere kan undersøge både alder, tilstand og mulig årsag til strandingen.

Området er afspærret og overvåget af politi og Hjemmeværn, både for at beskytte offentligheden og for at sikre, at ingen kroppedele eller knogler fjernes uden tilladelse.
Ifølge de vejledninger, som danske miljømyndigheder normalt følger, er det ikke muligt på en dyreetisk og sikker måde at aflive store hvaler der er strandet – i stedet lader man processen gå sin naturlige gang, når redningsforsøg ikke længere er mulige.

Efter de faglige undersøgelser vil resterne af hvalerne typisk blive fjernet eller bortskaffet, så de ikke udgør en sundheds- eller miljørisiko, eller bliver anvendt til videnskabelige formål eller udstillinger, afhængigt af myndighedernes plan.

Tekst: DH