Skovlegepladsen

Vi er en lille gruppe entutiaster der forestår udviklingen, vedligeholdelsen og den daglige drift af Skovlegepladsen her på Fanø. Vi er en lille smule stolte over den interesse, der er for stedet. Her kommer alle typer mennesker, ung og gammel, bedsteforældre med børnebørn, naturligvis også forældre med børn. I grill huset samles foreninger, selskaber og familier til grilning og spisning. Ja, vi er bekendt med at selv familier syd for grænsen tager til Fanø 1 gang årligt kun med det formål at besøge Skovlegepladsen her. Gennem årene, og med respekt for naturen, må vi sige det er meget få mennesker der skuffer, når man måske ikke afleverer tingene så pænt.


Økonomisk drives pladsen kun med støtte fra støtteforeningens medlemmer, d.v.s. hovedsageligt af ejere af ejendomme på Fanø, vi har enkelte sponsorer og ellers fungerer pladsen uden offentlig støtte, dog i samarbejde med Skov-og Naturstyrelsen.
Ingen i bestyrelsen oppebærer nogen form for betaling, ja sågar de 2 familier der i det daglige holder pladsen ryddet, får heller ingen betaling.
Efter vi forrige år fik nyt stråtag på grillhuset, regner vi med i år at opføre en legeborg der koster ca. kr. 200.000. Vi appellerer derfor til velviljen hos medlemmerne i de mange grundejerforeninger her på Fanø. Støttebeløbet er min kr. 50,- der kan indbetales til reg, nr. 9684 konto 6520 51 7977, eller ved overførsel via mobilepay til vores nr. 71485. 
På forhånd tak for jeres støtte.

På vegne af bestyrelsen 
formand Kristine Kaas Krog og 
kasserer Claus Thyssen