Søndag aften blev Tobakken i Esbjerg forvandlet til et varmt, levende og musikalsk kærlighedsrum for Johnny Madsens sange og univers, da Rasmus Madsen og band gik på scenen foran et begejstret publikum.

Rasmus lagde selv tonen fra første øjeblik, da han åbnede koncerten med ordene: »Lad os gøre en søndag til en lørdag«. Og det var præcis dét, der skete.
Der var rigtig mange Fanøfolk blandt publikum, og stemningen var enestående hele aftenen. Det var en koncertoplevelse med super kvalitet hele vejen igennem – båret af de bedste mennesker, både på scenen og blandt publikum. Der var varme, fællesskab, smil, genkendelse og den helt særlige følelse af, at Johnny Madsens musik stadig samler folk på tværs af generationer og geografi.

For mig blev aftenen også personlig. Gennem årene havde jeg fornøjelsen af at lave flere, meget hyggelige, interviews med Johnny Madsen, og det var altid en kæmpe fornøjelse at tale med ham. Han kunne kommunikere med alle. Derfor var det også særligt bevægende at opleve, hvordan hans sange og ånd blev båret videre med så stor kærlighed og respekt.

Rasmus Madsen løftede sin fars sange fremragende. Han gjorde det varmt, respektfuldt og med stor musikalsk tyngde – men også med humor, glimt i øjet og fine anekdoter fra både sit eget og Johnnys liv. Det blev aldrig tungt eller højtideligt. Tværtimod. Det føltes levende, ægte og helt i Johnny Madsens ånd.

Ved sin side havde Rasmus et stærkt og sammenspillet band, og særligt Knud Møller var formidabel og veloplagt hele aftenen. Knud Møller – af mange betragtet som Danmarks bedste guitarist – leverede med sin sædvanlige elegance, nerve og overskud. Og så var der naturligvis også plads til den gamle, kærlige Madsen-joke om »Danmarks næstbedste guitarist«, som Johnny og Knud gennem årene havde drillet hinanden med. De små glimt af humor klædte aftenen og mindede os om, at Johnny Madsen ikke kun var kunstner, men også et menneske med lune, bid og blik for det skæve.

Det var ikke en kopi. Det var ikke et forsøg på at være Johnny. Det var noget andet – og netop derfor virkede det så stærkt. Rasmus Madsen stod i sin egen ret og lod samtidig sin fars musik leve videre med både værdighed, nærvær og personlighed.

Søndag aften på Tobakken blev en aften, mange sent vil glemme. Johnny Madsens sange fik nyt liv, og publikum kvitterede med den kærlighed, de fortjente.

MADSEN levede videre. Og det gjorde han smukt.

Tekst og foto: GV