Sønderho Kro med i kampen om »Årets Feel good oplevelse«

Sønderho Kro var nomineret i kategorien »Årets feel good oplevelse« i 
restaurant-guiden »White Guide«.

Nordens førende restaurant guide »White Guide« afholdt mandag den 28. oktober deres årlige præsentation af deres spiseguide og uddeling af årets priser. Sønderho kro var nomineret i kategorien »Årets Feel good oplevelse« sammen med de københavnske restauranter Barr og Anarki. Prisen gik til anarki, men alligevel er Sønderho Kros’s ejer Jakob Sullestad tilfreds.
»Vi er meget glade og stolte over det skulderklap det er alene at være nomineret til denne pris« siger Jakob Sullestad og fortsætter »det er et resultat af mange års hårdt arbejde med at udvikle kroen og gøre både selve maden og spiseoplevelsen så god som muligt. Nomineringen er helt sikker med til at give os ny energi og fortsætte vores arbejde med nye tiltag. Det er forpligtende at være blevet nomineret til prisen blandt så mange dygtige folk. Vi kommer ikke til at hvile på laurbærrene og er allerede i fuld gang med nye tiltag«.
White Guide har i flere år haft Sønderho Kro med på deres liste over anbefalede spisesteder og er et af flagskibene, når det gælder gourmet oplevelse i Vestjylland. Jakob Sullestad har igennem en årrække udviklet kroens køkken til det meget høje niveau, som det har i dag. »Vi lægger stor vægt på at bruge lokale råvarer, både fra de kvalitetsproducenter der findes på Fanø og fra vores egen urtehave«, fortæller Jakob Sullestad.
Det er ikke kun selve maden, der gør Sønderho Kro til en oplevelse. Kroen stammer helt tilbage fra 1722 og oser af romantik og hygge. Der en helt speciel magisk stemning i den gamle lavloftede bygning med kakler på væggene, placeret helt ud til over Vadehavet i Danmarks smukkeste landsby.

Poul Therkelsen
Turistchef Fanø